Hvorfor er evigheden og eskatologien vigtig?

”Men uden eskatologien og evighedshåbet mister gudstjenesten sin fornyende kraft, prædikenerne bliver til moralske belæringer eller livsstilsbetragtninger, og salmerne kommer til at kredse om os selv og vores egen problemer. Gudstjenesten taber højde og bliver åndløs og fattig.” s.11

Kresten Drejergaard er tidligere biskop og mangeårig præst i den danske folkekirke. I bogen ”Foreløbighed og fuldendelse” stiller han skarpt på, hvilken rolle eskatologien har og har haft i de folkekirkelige gudstjenester. Særligt med blik på salmebogen analyserer han den stærke tradition for en forankring af troen i netop eskatologien. Mere end en tredjedel af salmebogen, ja måske op imod halvdelen af salmerne indeholder eskatologiske referencer, mens det i tillægget på de nyeste 100 salmer kun indgår i hver tiende.

Kingo, Brorson, Grundtvig og alle de andre klassikere forstod, at troens styrke byggede på mysteriet om Gud, der blev menneske – iklædt kød og blod – besejrede døden ved sin opstandelse, og denne opstandelseskraft rækkes videre til kirken ved troen på kødets opstandelse og det evige liv. Udviklingen viser bare tydeligt, at fokus på det dennesidige Gudsrige har skubbet eskatologien helt ud på et sidespor.

Fra en sund optagethed af at leve i efterfølgelse af Kristus ser det nu ud til, at fuldendelsen i det gudsrige, hvor Jesus skal regere, og alting bliver nyt, ikke rigtig gives plads i nye salmer og ej heller i det fleste prædikener.

En skygge af det himmelske rige

Gudsriget her på jorden er en skygge af det himmelske Gudsrige. Det bliver vi mindet om i Fadervor: ”Komme dit rige, ske din vilje som i Himmelen, således også på Jorden”. Som tabernaklet imiterede det himmelske, således er kirken afhængig af det himmelske forbillede. Den foreløbighed, hvorved gudstjenesten bringer et gudsrige, skal engang fuldendes, ”vi lever med henblik på evigheden”(s.33), siger Drejergaard.

Hvorfor er eskatologien så ved at forsvinde fra kirken, spørges der. Svaret er måske, at vi ikke kommer uden om nogle teologiske besværligheder, så som dom, evighed, retfærdighed/kærlighed. Fortabelsens mulighed er i nogle sammenhænge på det nærmeste tabubelagt. Men Jesus var i den grad optaget af eskatologien, som Drejergaard siger: ”I Jesu forkyndelse er den eskatologiske horisont uundværlig” (s.120). Uden evighedshåbet kan vi heller ikke finde ro i det store spørgsmål, om Gud kan være kærlig og almægtig, retfærdig og god… på samme tid.

I foreløbigheden er der et voldsomt dilemma, fordi vi grundlæggende ikke kan begribe Gud. Vi må lade Gud være Gud og læne os ind i nåden, som udtrykker Guds åbenbarede vilje, for han ønsker, at alle mennesker skal frelses. Til trods for at Gud er kærlighed, at han er den ultimative retfærdighed og den almægtige, allestedsnærværende og livsopretholdende Gud, findes ondskab, fortabelse, uretfærdighed og meningsløshed i foreløbigheden. Men engang skal vi se… det er evighedshåbet… der findes noget på den anden side af det ufuldkomne. Det er eskatologiens ærinde at minde os om, at han som i skabelsen er Alpha også indeholder et Omega, som engang skal åbenbares.

Kresten Drejergaard:
Foreløbighed og fuldendelse
168 sider. 189,95 kr.
Forlaget Mellemgaard