Nikæa kirkemødets altafgørende betydning

Forfatterne giver en fin indledning til, hvad kirkemødet i Nikæa handlede om i datidens græsk-romerske verden, de kristne strømninger og hvilke grænser, man ønskede at sætte for kristen tro, så man kunne nå frem til universel kristen enhed. Især forståelsen af forholdet mellem Fader, Søn og Helligånd, men også Påskebrevet.

Det er et meget værdifuldt værk tilgængelig for både lærd og lægmand og første gang præsenteret på dansk. Udover Trosbekendelsen er 20 ”kristne bestemmelser” om kirkelig forvaltning oversat. De nikænske tekster viser, hvorfor det var så betydningsfuldt for udformningen af den kristne tro – ikke kun i 325, men helt frem til 381 og senere. Forfatterne har ønsket at gøre teksterne synlige på dansk, så vi bedre forstår det fundament, kristendommen hviler på, og forstår, at konteksten for de nikænske skrifter er altafgørende, da de ikke opstod i et vakuum, men afspejlede den græsk-romerske verden.

Optakten til Nikæa og indhold

I 325 mødtes en række biskopper i det nuværende Tyrkiet for sammen at trække hovedlinjerne i den kristne tro op. Resultatet blev et fundament, som stadig står og fejrer sit 1700-års jubilæum både i Danmark og globalt, Det gør netop bogen højaktuel. Indledningen forklarer formål med bogen og har oversigt med de vigtigste datoer og personer fra 303-381. Nikæa mødet i 325 har et forløb, som først ender ved kirkemødet i Konstantinopel i 381 med den Trosbekendelse, som i dag bruges i kirkerne.

Det er spændende at læse om forløbet med diskussioner og strid, samt at det i 325 især handlede om at sætte grænser for, hvad kristen tro er. At fx Arianisme var for langt ude såvel som andre varianter af kristen tros forståelse. Men ellers handlede det om datoen for afholdelse af den kristne påske, som blev kompliceret af de forskellige kalendere i Romerrigets østlige og vestlige del – meget interessant!

Baggrund, tekster og eftervirkning

Del 1 – Baggrunden for kirkemødet i Nikæa er letlæst og berigende til at forstå, hvad der var på spil med optakten før 325 og de vigtigste personer, diskussioner samt forholdet til autoritet og de kristne i det romerske imperium. Del 2 belyser de nikænske tekster, dvs. ”den nikænske bestemmelse”, senere kendt som Trosbekendelsen, hvor den tunge græske tekst gengives sammen med den danske kommenteret, og 20 ”kristne bestemmelser” om kirkelig forvaltning.

De ville tilstræbe uangribelige gejstlige (fx Bestem. 9 og17) og havde ”som hovedformål at sikre en ren og værdig kirke” (s. 142). Især linje 4 i Trosbekendelsen viser, hvor vigtig den græske tekst er for at forstå det indre forhold dvs. ”samme væsen” mellem Faderen og Sønnen. ”Det er den teologiske hovednøgle og senere stridspunkt” (s. 99). Til slut Påskebrevet.  Del 3 Kirkemødets eftervirkning beskriver fint, hvordan det hele hang sammen, bl.a. ”den arianske strid”, og hvad teksterne i dag betyder ”ved at finde frem til en ny rolle om en central ramme for kristne kirkers dialog med hinanden” (s. 15). Fyldige noter og bibliografi gør værket velegnet til videre studier.

Emil Hilton Saggau og Kasper Dalgaard: Kirkemødet i Nikæa – Oversættelse, indledning og kommentarer
224 sider – 289 kr. (vejl.)
Forlaget Samfundslitteratur

Læs også: 1700-års jubilæum for kirkemødet, der fastslog, at Jesus er sand Gud