Kirkens usynlige helte blev rost på Diakoniens Dag

I anledning af Diakoniens Dag, som blev holdt over hele landet søndag 2. februar, var alle sejl sat til i Karlslunde Strandkirke.

Efter en festlig diakoni-gudstjeneste med prædiken af Ruth Cilwik, leder af kirkens diakoniarbejde, og med musikalske toner fra solocellist Henrik Dam Thomsen fra Radioens symfoniorkester blev der holdt et oplæg med kirkeminister Morten Dahlin (V) om ”Diakoni og Folkekirkens rolle i civilsamfundet”. Bagefter talte borgmester Pernille Bechmann (V) over temaet ”Socialt arbejde og civilsamfundets – herunder folkekirkens – mulige rolle i et velfærdssamfund under pres”.

Respons på de to politikeres oplæg blev foretaget af provst i Greve-Solrød provsti, Sofie Frost Bondorf. Dagen var en platform for en åbenhjertig debat om kirkens diakonale arbejde og fremtidige samarbejder.

Civilsamfundets helte

Kirkeminister Morten Dahlin lagde ikke fingrene imellem i sit indlæg. Han beskrev de mange frivillige i folkekirken som “civilsamfundets helte”, der hver dag yder en kæmpe indsats, men understregede samtidig, at deres arbejde ofte er “usynligt”.

“Det er meget dansk, det er meget luthersk, at man ikke på den måde skilter med sine bedrifter,” sagde han og pegede på et behov for at anerkende og synliggøre det diakonale arbejde.
Dahlin talte med stor begejstring om den værdi, kirken bidrager med og understregede, at han som kirkeminister ser det som sin opgave at fremme dette. Han har tidligere afholdt det første topmøde om diakoni på Christiansborg, netop for at finde ud af, hvordan man kan styrke det diakonale arbejde.

Kommunen i knæ

Borgmester Pernille Beckmann, der kigger på verden med “kommunale briller”, delte sine bekymringer om de massive forandringer, samfundet står overfor, og som sætter kommunerne under pres.

“Vores demografi er under massivt pres,” sagde hun med henvisning til den stigende ældre befolkning og den pressede kommunale økonomi i Greve. Hun pegede på, at kirkens frivillige yder et bidrag til samfundet, som kommunen ikke kan matche, og at kirken skaber et stærkt lokalt engagement. Hun opfordrede til at gentænke velfærdsstaten, hvor civilsamfundet spiller en større rolle, og hvor man i højere grad ser efter hinanden. Hun fremhævede også kirkens rum som et sted med ro og overskud, hvor ressourcerne kan flyttes hen til dem, der virkelig har brug for det.

Mere end bare besparelser

Provst over Greve-Solrød Provsti, Sofie Frost Bondorf, understregede, at kirken er et særligt rum, hvor man kan møde åndelige behov. Hun advarede dog mod at se frivillighed som en ren spareøvelse.  “Frivillighed er ikke bare en måde at spare penge på,” sagde hun, og forklarede at frivilligt arbejde skal give mening i sig selv for den, der udfører det. Det giver en anden dynamik og værdi, som det offentlige ikke kan kopiere. Hun stillede spørgsmål ved, hvilke konkrete opgaver kirken kunne løfte, og påpegede, at de krav, man kan stille til en offentlig instans, ikke nødvendigvis er de samme, man kan stille til frivillige.

Fra debat til handling?

Arrangementet udløste en række konkrete forslag og perspektiver, som tyder på, at der er et stort potentiale for samarbejde mellem kirke og kommune. Flere talere understregede vigtigheden af at skabe tillid og netværk lokalt. Der blev efterlyst et “interface” mellem det kommunale og frivillige arbejde og talt om behovet for at styrke menighedsrådenes fokus på besøgstjenester samt opfordret til en behovsanalyse af lokale behov for at kunne målrette indsatsen – for blot at nævne nogle.

Kirkens rolle

En gennemgående pointe var, at kirken skal være kirke og ikke blot en social institution. “Vi interagerer og er en del af samfundet ved netop at være det, vi er,” lød det fra en af paneldeltagerne. Flere deltagere efterspurgte også, at kommunen anerkender kirkens værdi og ikke afviser samarbejde, blot fordi det involverer en religiøs organisation. Arrangementet sluttede med enighed om, at kirken spiller en vigtig rolle i samfundet, og at samarbejde mellem kirke, kommune og civilsamfund er afgørende.

Arrangementet i Strandkirken var ikke bare en debat, men også et bud på en ny forståelse for kirkens rolle i samfundet, hvor frivillighed og næstekærlighed er centrale værdier i et velfærdssamfund under pres.