Kirker vil bevare søndagen

TYSKLAND – Den Evangeliske Kirke i Tyskland har indledt en kampagne, der skal være med til at bevare søndagen som en hviledag.

Biskop Wolfgang Huber

Sammen med organisationen Arbejdsfællesskabet af Kristne Kirker har Den Evangeliske Kirke i Tyskland igangsat en kampagne for at beskytte søndagen. Kampagnen ”Gud ske lov, det er søndag!” blev skudt i gang den 12. september. Den slår til lyd for, at søndagen skal stå i gudstjenestens tegn, og skal virke til, at man bevarer et godt mod og en sund tankegang, skriver nyhedsbureauet Idea.
– Søndagen hænger uadskilleligt sammen med vores sociale kultur, erklærer formand for Den Evangeliske Kirkes Råd, Biskop Wolfgang Huber.
-mibo