Patriarken roser Putins håndtering af forholdet mellem kirke og stat
Lederen af den russisk-ortodokse kirke roste for nylig Vladimir Putin for hans håndtering af forholdet mellem kirke og stat. Samtidig er menneskerettighedsforkæmpere bekymrede over den religiøse forfølgelse i Rusland.
Det skriver Christian Post. Patriark Kirill af Moskva skrev et rosende brev til den russiske præsident i anledning af 25-årsdagen for Putin som statsoverhoved. I brevet betegner patriarken det seneste kvarte århundrede som ”en helt ny æra i Ruslands historie”. ”Jeg vil gerne udtrykke min dybe taknemmelighed for forholdet mellem kirke og stat, som har taget form med jeres aktive støtte – et forhold uden fortilfælde i vores nations historie,” skrev Kirill, ifølge The Orthodox Times.
”Den frugtbare dialog mellem regering og kirke, fremmet med jeres støtte, hjælper ikke kun med at håndtere de daglige udfordringer, men spiller også en afgørende rolle i samfundets moralske fornyelse og transformation.”
Roses for politiske fremskridt og ”hellig krig”
Kirill roste Putin for at have gjort ”betydelige fremskridt i landets socioøkonomiske og videnskabeligt-tekniske udvikling” og frigjort ”et enormt intellektuelt og kulturelt potentiale”. Kirill har både været en stærk støtte af Putin og af den russiske invasion af Ukraine, som han kaldte en ”hellig krig”, der er afgørende for at ”forsvare det forenede åndelige rum i Det Hellige Rusland”. Det Russiske Verdensfolksråd, som Kirill leder, udsendte sidste år en erklæring, hvori de hævdede, at invasionen i 2022 var en kamp mod det ”kriminelle Kiev-regime” og vestligt baseret ”satanisme”.
Forfølgelse af kristne grupper i Rusland
Mens Kirill har støttet Putin, har andre i flere år udtrykt bekymring over omfanget af religiøs forfølgelse i Rusland, især af kristne grupper, der ikke tilhører den russisk-ortodokse kirke. Organisationen Open Doors udgav i januar en rapport, der konkluderede, at Rusland forfølger kristne, der bor i dele af landet med muslimsk flertal, samt ”uregistrerede kirker”, der engagerer sig i evangelisering.
Ruslands såkaldte ”militære kampagne i Ukraine” har siden den 24. februar 2022 medført øget statslig overvågning. Enhver form for kritik (selv fra kristne, der modsatte sig invasionen af Ukraine af religiøse årsager) er blevet straffet hårdt og øjeblikkeligt af myndighederne, hedder det i rapporten. ”Det russiske folk er utroligt stolte af deres kultur og historie, og dette har også konsekvenser på et religiøst plan: Mens russisk ortodoksi betragtes som typisk russisk, ses romersk katolicisme og især protestantisme som noget vestligt og fremmed.”
Eksempler på krænkelser af trosfriheden
Rapporten fremhæver adskillige tilfælde, hvor kristne, der er kritiske over for Putin, har været udsat for modreaktioner, såsom razziaen i oktober 2023 mod en russisk-ortodoks kirke i den sydlige Krasnodar-region, der ikke hører under Moskvas patriarkat. En præst blev angrebet og anklaget for at ”være ulydig mod en politibetjent” og for at ”miskreditere de russiske væbnede styrker”.
I februar 2024 fik en præst i Skt. Petersborg et slagtilfælde efter at være blevet arresteret for at have planlagt en begravelsestjeneste for Kreml-kritikeren Aleksej Navalnyj.
I maj 2024 anlagde bystyret i Slavyansk-na-Kubani en civil retssag mod ærkebiskop Viktor Pivovarov, der leder et uafhængigt ortodoks sogn i Krasnodar-regionen, med den begrundelse, at hans kirke er uautoriseret og skal rives ned. I august 2024 advarede den tværpolitiske amerikanske kommission for international religionsfrihed om, at Rusland er blandt de lande, der bruger desinformation til at undertrykke religiøse mindretals rettigheder.
Den russiske regering har stemplet en række religiøse grupper som ”neo-hedenske kulter”, bemærker kommissionen. Det gælder blandt andet den protestantiske Word of Life Church. Derudover hævdede en russisk regeringsstøttet tv-kanal, at Jehovas Vidner ”oplagrede ammunition og truede russiske krigsindsatser på det russisk-besatte Krim”. Siden Rusland i 2016 indførte et forbud mod evangelisering uden for kirker under dække af at modarbejde ekstremisme, er mange evangeliske protestanter, såvel som muslimer, blevet straffet med domfældelser og bøder.
