”Den første pave fra USA” har været missionspræst i Peru

Kardinal Robert Francis Prevost blev forrige torsdag udnævnt til den romersk-katolske kirkes 267. pave. Han valgte pavenavnet Leo XIV.

Med sine 69 år er Leo XIV yngre end de to seneste paver, da de tiltrådte stillingen, men betydeligt ældre end pave Johannes Paul II, der blev ”biskop af Rom” i en alder af 58 år, skriver Christian Today. Avisen nævner fem ting, der er værd at vide om den nye paves baggrund og synspunkter.

1. Han er den første pave fra USA. Ifølge rapporten fra College of Cardinals blev han født i Chicago, Illinois, den 14. september 1955. Han dimitterede fra Villanova University i 1977 med en bachelorgrad i matematik. Fem år senere dimitterede han fra Catholic Theological Union i Chicago med en kandidatgrad i teologi. Samme år blev han ordineret til præst.

Fra 1999 til 2001 tjente han som provincial, dvs. provins-leder i Augustiner-provinsen i Chicago. Fra 2001 til 2013 fungerede Prevost som prior general for Sankt Augustinerordenen og som ”ordenens leder og dens øverste autoritet”.

2. Han har tilbragt betydelig tid i Latinamerika. Leo XIV modtog en licentiatgrad i kanonisk ret fra det pavelige universitet Sankt Thomas Aquinas i Rom, Italien, i 1984 og en doktorgrad i kanonisk ret fra samme institution tre år senere. Fra 1985 til 1986 engagerede Robert Francis Prevost sig i sin præstegerning i Chulucanas, Peru. Fra 1988 til 1998 tjente han som prior, uddannelsesleder og professor i Trujillo, Peru.

Efter at have boet i USA i over et årti, flyttede Robert Francis Prevost tilbage til Peru i 2014, hvor han blev apostolisk administrator for det romersk-katolske stift Chiclayo. Han blev udnævnt til biskop af stiftet et år senere og tjente i denne stilling i otte år. Selv efter at være blevet udnævnt til kardinal i 2023 og udnævnt til præfekt for bispedømmet bevarede Robert Francis Prevost de tætte bånd til Latinamerika. Samme år blev han udnævnt til præsident for Den Pavelige Kommission for Latinamerika.

3. Robert Francis Prevost er imod kvindelige diakoner og er muligvis ikke helt afklaret, når det gælder på LGBT-spørgsmål. Leo XIV har således udtrykt modstand mod at ordinere kvindelige diakoner og i nogen grad også til velsignelser for par af samme køn. Efter at pave Frans i 2023 gav præster tilladelse til at velsigne par af samme køn, forsvarede den nye pave de afrikanske biskopper, der protesterede mod beslutningen.

”Man skal huske, at der stadig er steder i Afrika, der anvender dødsstraf, for eksempel for folk, der lever i et homoseksuelt forhold. … Så vi er i meget forskellige verdener,” fastslog han og tilføjede: ”Hver bispekonference skal have en vis autoritet med hensyn til at sige: ’Hvordan skal vi forstå dette i den konkrete virkelighed, vi lever i?’”

4. Han har udtrykt bekymring over Trumps immigrationspolitik. Kardinal Prevost har kritiseret både vicepræsident J.D. Vance og præsident Donald Trump for deres immigrationspolitik, der fx adskiller illegale immigrantbørn fra deres forældre eller værger.

5. Robert Francis Prevost er ifølge mediet InfoVaticana i et brev til pave Frans i marts 2024 blevet kritiseret for ikke at have reageret tilstrækkeligt på beskyldninger om seksuelt misbrug inden for kirken. Påstanden var, at den nuværende pave under sin embedsperiode som biskop af Chiclayo ”ikke tog skridt” mod en præst, der angiveligt havde udøvet seksuelle overgreb mod tre mindreårige. Artiklen fastholdt også, at Chiclayo Stift betalte 150.000 dollars til ofre for misbrug, og at nogle havde beskyldt kardinal Prevost for at dække over misbruget.

Bispedømmet forsvarede dog på det kraftigtigste Prevosts håndtering af beskyldningerne og understregede, at han havde kontaktet ofrene og indledt en kanonisk undersøgelse af de påståede misbrugshandlinger.