Armeniens skæbne godt og kompakt fortalt

Det er et glimrende kompakt værk om nationens historie, den fjerne, den nære og nutiden. Lehmann, tidl. rektor for Aarhus universitet, kommer vidt omkring i ”åndshistorie”, inkl. kirkehistorie, da politik, kirke og kultur hænger sammen. Den politiske historie er opdelt i tidsperioder med mange flotte illustrationer, bl.a. med det armenske postvæsens fokus på kultur- og åndshistoriske vidnesbyrd! Værket giver rigelig inspiration til selvstudium, da emnet indbyder til mere!

Hvad, hvem og hvor er armenierne og Armenien?

Lehmann beskriver tiden før kristendommen med bl.a. gamle myter og legender i det før-kristne Armenien, det armenske alfabets skabelse og kristendommens indførelse ca. 301 e.Kr. som den første nation i verden, Armeniens guldalder i det 5. årh. og tiden frem til ca. 640.

Perioden efter kristendommens indførelse er krydret med kirkehistorie, tidens teologi og diskussioner samt geografi, arkæologi og nationens tilblivelse til forskellige tider med Ararat bjerget som symbol på nationen. I næste periode får læseren indblik i korsfarerne og det kilisiske Armenien. Fra ca. 1400 Osmannernes magtudøvelse, forholdet til Europa, Rusland og Sovjettiden.

Her er stof om kulturens mange former: litteratur, digtning, arkitektur og kunst med smagsprøver fra hver tidsperiode.

Værket er grundigt og seriøst researchet ud fra mange kilder og rejser. Et efterskrift forklarer bogens tilblivelse, kort over det aktuelle og det historiske Armenien, et omfattende navneregister, litteratur inkl. skønlitterære. Det giver et godt billede af historien set i kulturens og åndens lys. Flere i forfatterens familie har medvirket til bogen bl.a. billedkunstner Evan Rasmussen.

Armeniens skæbne før og nu

Lehmann beskriver perioden 1900-1924 og omstændighederne op til folkedrabet i 1915 (fx massakrerne i 1890’erne) og tiden efter. Blandt kilderne er historiker Matthias Bjørnlunds bøger, K.M.A. (Kvindelige Missions Arbejdere) og Georg Brandes! ”Kulturradikale og kristne kredse kunne forenes i forfærdelse og i opfordringer til humanitær hjælp” (s. 146).

Her omtales også hjælpearbejdet og vidnesbyrd fra Maria Jacobsens dagbøger (fx Diaries of a Danish Missionary) og Karen Jeppe (fx Karen Jeppe og det armenske folk: Et liv – et kald); begge er på Amazon.com, og begge er hædret på et armensk erindringsfrimærke. Flere værker i litteraturlisten er ikke let tilgængelige, men værd at se på. I forlængelse af folkedrabet beskriver Lehmann den nyere tid i afsnittet ”Opbruddet i 1991 og hvad der fulgte”, som belyser historien bag Nagorno-Karabakhs skæbne i forhold til Aserbajdsjan (s. 174-176).

Men hvad er Armenien, og hvordan forholder armeniere i diasporaen sig til Armenien, for hvilket Armenien føler de sig knyttet til? Den geografiske beliggenhed har lagt pres på et folk og land mellem Tyrkiet og det gamle Persien samt Rusland og Aserbajdsjan. Der er også forskel sprogligt på Vest og Øst Armenien, i litteratur og kultur. Lehmann henviser til et værk fra 1925 af Åge Meyer Benedictsen: ”Armenien – et Folks Liv og Kamp gennem to Aartusinder”, og analyserer selv, hvad det indebærer.

Henning Lehmann: Med blikket mod Ararat, Armenien – kultur- og åndshistorie
231 sider. 329 kr. Forlaget Hovedland