IPSICC

C.S. Lewis’ djævelske breve skal filmatiseres

Clive Staples Lewis (1898 1963) var forfatter, litteraturforsker og anglikansk lægteolog. Lewis, der underviste i engelsk litteratur både i Oxford og Cambridge, er forfatter af bl.a. ​​Narnia-bøgerne og den satiriske bog The Screwtape Letters. Foto: Arthur P. Strong © Ingrid Franzon (www.IngridFranzon.com)

C.S. Lewis’ ’The Screwtape Letters’ er på vej til det store lærred i en filmatisering af Max McLean.

Det skriver Christian Post. Bestselleren, som i den seneste danske oversættelse hedder ”Djævelske breve”, rammer det store lærred i en spillefilm af teaterskuespiller Max McLean, der har brugt en stor del af sit liv på at bearbejde Lewis’ værker til teateret. I sidste uge annoncerede Fellowship for Performing Arts (FPA), et New York City-baseret teaterkompagni kendt for kristne produktioner ud fra Lewis’ værker, at de havde sikret sig rettighederne til at filmatisere The Screwtape Letters. Filmen vil blive produceret i samarbejde med The CS Lewis Company.

Djævelske breve er udgivet på ProRex Forlag.

”The Screwtape Letters”, der første gang blev udgivet i 1942, er en humoristisk beskrivelse af kristen tro, fristelser og moral. I bogen underviser en ældre dæmon, Screwtape, sin lærling om, hvordan han kan undgå, at det menneske, lærlingen har ansvar for, bliver en kristen. Da manden alligevel bliver kristen, skal lærlingen lære, hvordan han bedst får manden til at falde fra troen. Selvom Lewis døde i 1963, er han stadig en af ​​de mest kendte kristne forfattere i verden. Flere af Lewis’ værker, først og fremmest Narnia-serien, er nu kendt som familievenlige film og tv-projekter, herunder BBC’s version af Løven, heksen og garderobeskabet fra 1988 og tre film produceret af Sony Pictures, der indtjente mere end 1,5 milliarder dollars på verdensplan.