Hvad kan kirken tilbyde de rige?
Som præst i København kan jeg godt gå og fundere over, hvad Jesus og hans kirke har at tilbyde så rig og lykkelig en by, som København ifølge den amerikanske avis The Economist er. Hvad er det, vi som kirker og præster i Jesus navn skal sige til de mange rige og velhavende?
Her er Lukasfortællingen om Zakæus et vigtigt bevis på, at rige og ressourcestærke mennesker sagtens kan mærke deres behov for Jesus’ kærlighed og tilgivelse. Lukas 19 kommer lige efter et par fortællinger, hvor Jesus først illustrerer, at en rig ung rådsherre godt kan have svært ved at se sit behov for Guds rige (lige så svært, som at få en kamel igennem et nåleøje!, kap 18,18-30), og det fremprovokerer et godt spørgsmål fra Jesus’ disciple: ”Hvem så kan blive frelst?” (18,17)
Her inkluderer Lukas Zakæus’ møde med Jesus som et godt svar til disciplenes tvivl. Også i kapitel 18 finder vi lignelsen om en tolder, der sammenlignes med en farisæer, der kommer op til templet for at bede, og som på mange måder er præcis den slags tolder, som Zakæus viser sig til at være. En, som kan sige: ”Gud vær mig synder nådig!” (kap 18,13). Der er to pointer i teksten, som kan hjælpe os i kirken til at fatte mod og blive ved med at prædike evangeliet for rige og velhavende: 1) barnetro og 2) beviselig tro.
Barnetro: Også for de rige!
I løbet af de første sætninger i Lukas 19 finder vi ud af tre vigtige detaljer om Zakæus:
1) Han var overtolder og han var rig. Som overtolder havde han ekstra autoritet, og endnu flere muligheder for korruption end en, som blot var tolder. Og som vi læser senere, ser det ud, som om han tog fat i alle de muligheder, der var.
2) Han var lille af vækst. Vi kan måske læse mellem linjerne, hvad det kan have betydet (var der lidt mobning i hans barndom? Havde han måske et Napoleon kompleks?), men det ser ud, som om Lukas påpeger hans barnlige højde for at forberede os på hans barnlige opførsel.
3) Han var nemlig så begejstret for muligheden for at se Jesus, at han var villig til at løbe igennem folkemængden og klatre op i et træ! Vi kan lige forestille os, hvor bemærkelsesværdigt det må have været, at en voksen embedsmand opførte sig så fjollet! I kap. 18 har Jesus lige understreget, at det kun er dem, som kommer til ham med barnetro, som vil komme ind i Guds rige, og i beretningen om Zakæus har vi et perfekt billede på det.
Når et rigt, højstatus menneske griber Jesus’ budskab, at alle de materielle ting, vi har, ikke kan retfærdiggøre os over for Gud, og at et liv, som stræber efter penge, betyder, at man går glip af det liv, Gud har designet os til, kan der komme en endnu større begejstring og en erkendelse af, hvor meget tid og energi de har spildt. Vi kan også se, at der kommer en søgen og en sult efter noget større end en selv, når man har opnået en vis materiel velstand.
John Piper skriver i sin bog, ”Desiring God,” at vi kun kan opleve ægte tilfredsstillelse, når vi får lykke og glæde i Gud. Det er det, vi er skabt til, og derfor vil også de rigeste mennesker opleve at lide en kæmpe mangel, hvis de ikke har en relation og en kærlighed til Gud.
Beviselig tro: Når en rig kommer til tro, kan det mærkes!
Efter at Jesus opdager Zakæus oppe i det store morbærfigentræ, kalder han på ham med ordene ”Skynd dig ned!” Så inviterer Jesus sig selv til at være gæst hos den her ”syndige” mand. Zakæus er så taknemlig for den opmærksomhed og relation, Jesus inviterer ham til, at han er klar til at omvende sig og til at lave om på alt det snyd og materialisme, han er skyld i. Og nu, hvor han, en rig mand, tror på Jesus, er det også en beviselig tro.
Det vil sige, at han lover halvdelen af sin ejendoms værdi til de fattige, og at han vil betale firedobbelt tilbage til alle dem, som han havde afpresset. Det er gået op for ham, hvor værdiløse penge er i sammenligning med Guds rige og den skat, der er i at kende Jesus. Men hvordan er det, den her slags omvendelseshistorie kommer til at ske? Det, vi ser i teksten, er en almægtig Jesus Kristus, der ser på en søgende synder og kalder ham til sig selv!
Det er ret vildt og også ganske grænseoverskridende, at Jesus inviterer sig selv hjem til Zakæus. Han venter ikke på, at en ordentligt indbydelse dukker op i postkassen, han kommer bare!
Her ser vi en Jesus, som gør Zakæus levende ved sit initiativ. Han så ind i hans hjerte, at hans fader allerede virkede der, for at ville og virke for sin gode vilje (Filliperbrevet 2,13). Og hvad med dit mind-set for mission? Den her historie er givet af Gud for at opmuntre os i kirkens tjeneste ved lige præcis den slags jord, vi har i Danmark. Så præster, fat mod! Og kirkegængere, bliv ved! Hvem ved, det kunne være dig, Gud bruger til at invitere den næste Zakæus i dit kvarter til at komme og se Jesus!
Prædikentekst: Luk. 19,1-10
Zakæus
Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: »Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.« Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham.
Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: »Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.« Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.« Da sagde Jesus om ham: »I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.«
Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.
