Velkommen ind i bibeloversætternes værksted

Bibelens første bog er blevet udgivet som prøveoversættelse sammen med Højsangen. Bibelselskabet ønsker med udgivelsen at invitere flere danskere ind i oversætternes værksted. Det betyder, at ikke bare teologer, men også lægfolk er velkomne til at kommentere på disse første udkast af den autoriserede bibel, der skal udgives i 2036.

Min første reaktion på udgivelsen var glæde over det letflydende sprog i prøveoversættelsen (PO). Stor tak for det!

Meget på spil

Når det gælder det indholdsmæssige, er der helt utrolig meget på spil, ikke mindst i de første kapitler af Bibelens første bog. For beskrivelsen af skabelsen og syndefaldet præger vores opfattelse af både Gud, mennesker, køn, natur, livsstil og ansvarlighed på utallige måder. Og diverse interesseorganisationer vil højst sansynligt granske ordlyden for at finde udsagn om fx kønsroller og klimaspørgsmål i disse kapitler.

PO er forsynet med noter, hvilket ofte giver en nyttig forklaring mht. oversætternes valg. Men der er alligevel foretaget mange valg, som jeg undrer mig over, og som med fordel kunne forklares i noterne. I det følgende henvises til pejlemærkerne for den nye bibel, som de fremgår af artiklen til højre.

Dybet

PO oversætter 1. Mos. 1,2: ”Jorden var formløs og tom. Der var mørke over Dybet, og Guds ånd svævede over vandene”. På hebraisk har man ingen store bogstaver, så det giver nogle specielle udfordringer, fx når man skal afgøre, hvornår ’adam’ skal oversættes som ’menneske’ og hvornår der er tale om et egennavn, ’Adam’. Her kan den bestemte artikel give et vist fingerpeg. Men der er ikke nogen artikel på ordet ’tehom’, som i den autoriserede oversættelse af 1992 oversættes ’urdybet’. Spørgsmålet er, hvorfor Dybet skrives med stort D? (på hebraisk har både himlen og jorden bestemt form, men her bruges ingen store bogstaver).

Også i beretningen om syndfloden, som i PO kaldes ’Den store oversvømmelse’, møder vi udtrykket ’Det Store Dyb’ (7,11) Hvis der ligger særlige overvejelser omkring ’Dybet’, ville det være dejligt med en forklaring i noteapparatet.

Adams første opgave

Skulle Adam passe, dyrke eller herske over naturen? Det første menneske, der identificeres som ’Adam’ i 1. Mos. 2,7 (med fodnote i PO, tak for det) blev af Gud Herren ”sat” i Edens Have for at dyrke den og passe den (vers 15). Det ord, som oversættes ’satte’, har en rod med betydningen ’hvile’. Samme rod findes fx i Ruths Bog 1,9, hvor No’omi ønsker for sine tidligere svigerdøtre, at de må finde hvile i hvert sit nye hjem.

Gud Herren gav Adam hvile i Edens Have, og hans opgave var at dyrke og passe den (i 1992-oversættelsen hedder det, at Adam skulle ’dyrke og vogte’ haven). Ifølge PO skulle mennesket (i 1,26 og 28) ”råde over” dyrene (altså ikke ”herske over” som i 1992-oversættelsen). Det slidsomme arbejde med jorden kom altså først efter syndefaldet, men ansvaret for skaberværket var med fra starten.

Forstærkninger

PO udtrykker Guds befaling til Adam meget fint med ordene: ”Du må spise løs af alle havens træer…”(2,16). Derimod er den efterfølgende advarsel (2,17) lidt vag: ”… men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af. Den dag, du spiser af det, dør du.” Her har den hebraiske kildetekst en forstærkning, som fremgår af tidligere oversættelser: ”den Dag du spiser deraf, skal du visselig dø!”

Ordet ’visselig’ er nok ikke anvendeligt på moderne dansk (jvf. pejlemærke 2), men man burde nok overveje andre omskrivninger for at forstærke advarslen (jvf. pejlemærke 1).
I 1. Mos. 1 gentages udsagnet ”Gud så, at det var godt” om det, der skete i de første fem skabelsesdage. Men den sjette dag, hvor Gud havde skabt mennesket i sit billede, så han ”alt, hvad han havde gjort, og han så, hvor godt det var”.

Den hebraiske tekst i dette vers (1,31) har forstærkningen ’meget’, dvs. ’Gud så alt det, han havde skabt, og det var meget godt’. Desværre ville udtrykket ’meget godt’ blive opfattet forskelligt i hhv. Vest- og Østdanmark, så det er forståeligt, at PO ikke anvender dette udtryk. Alligevel kunne man måske overveje en løsning, som i højere grad viser kontinuiteten i forhold til omkvædet fra de øvrige skabelsesdage: ”Gud så, at det var godt” (jvf. pejlemærke 1 og 2).

Hvilen og sabbatten

PO undlader at tale om hvile i starten af kapitel 2. Her hedder det bare, at Gud holdt inde med alt sit arbejde. Men ’Hvilen’ er et meget væsentligt begreb i Bibelen, og udtrykket ”han holdt inde med sit arbejde” er alt for vagt. Faktisk gentages det (i 2,2 og 2,3), at Gud hvilede på den 7. dag efter skabelsen, og at han helligede den. Både i Det Gamle og Det Nye Testamente betyder hvilen noget særligt. Fx i Sl. 95,11 handler det om, at israelitterne efter udvandringen fra Egypten ikke fik lov til at finde hvile i Det Forjættede Land.

PO’s ordlyd bør ændres, så den kommende bibel
indeholder en mere præcis omtale af begreberne
hvile og sabbat. Dermed vil man kunne tilgodese
alle Bibelselskabets fire pejlemærker for oversættelsen.

I Hebræerbrevet 4,4-5 læser vi: ”For et sted har han sagt således om den syvende dag: »Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger,« men på dette sted derimod: »De skal aldrig komme ind til min hvile.« (1992-oversættelsen). Se også Hebr. 4,9ff., hvor der bl.a. tales om en kommende ”sabbatshvile” for Guds folk. PO’s ordlyd bør ændres, så den kommende bibel indeholder en mere præcis omtale af begreberne hvile og sabbat. Dermed vil man kunne tilgodese alle Bibelselskabets fire pejlemærker for oversættelsen.

At begære og herske

Syndefaldets konsekvenser for kvinden er smertefulde svangerskaber og fødsler. Gud siger videre i PO (3,16), at hun skal ’begære’ sin mand, men han skal ’herske’ over hende. Præcis samme ordpar bruges i 4,7, hvor Gud advarer Kain om synden, der lurer uden for døren for at overmande ham. Her forklarer PO det fint i noten, at synden beskrives som en slags dæmon. Men den sproglige sammenhæng mellem de to vers nævnes ikke, selv om det ord, der oversættes ’begær’ kun bruges tre gange i GT.

Det tredje sted er i Højs. 7,10, hvor der er tale om mandens begær eller længsel efter kvinden. Flere forskere argumenterer for, at oversættelsen ’begær’ er en misforståelse, som stammer fra brugen i Højsangen. I 3,16 ville det være mere korrekt at sige ’vende sig imod’ eller ’have fokus på’ – og budskabet er så, at kvinden har valgt Gud fra og i stedet vil fokusere på sin mand. På samme måde har synden fokus på Kain, men Herren opfordrer ham til at vælge det gode og tage magten over den.

Hvis den nye oversættelse kunne afspejle ligheden mellem 3,16 og 4,7 ville man bedre kunne se den stærke advarsel, der ligger i Herrens ord til Kain jvf. pejlemærke 1,2 og 4.

Noas ark i metermål

For en bibellæser er der utallige ting, som man kan glæde sig over i PO. Blandt andet det, at betegnelsen ’Noas ark’ er bibeholdt (jvf. pejlemærke 3), og at arkens mål angives i meter fremfor alen (jvf. pejlemærke 2).

Regianvisninger i Højs.

I Højsangen har PO valgt at klargøre, hvem der taler. Det fremgår nemlig af den hebraiske tekst, om den talende er af hankøn eller hunkøn. Men i PO optræder der også andre stemmer, fx ’Jerusalems døtre’ og ’Hendes brødre’, hvilket må bero på en tolkning fra oversætternes side. Herfra skal der lyde en kraftig opfordring til alle danske bibellæsere om at nærstudere og kommentere prøveoversættelserne, også selv om man ikke kender de bibelske grundsprog. Man kan sammenligne den nye tekst med tidligere oversættelser – og se på den nye tekst i lyset af de fire pejlemærker. Det er vigtigt, at vi undrer os!

Og så skal vi huske at bede for de mange involverede i dette uhyre vigtige oversættelsesarbejde!

Den kirkelige verdens svar på at bygge Storebæltsbroen

Bibelselskabet har nu udgivet de første prøveoversættelser af den autoriserede bibel, som skal udkomme i 2036. Årstallet 2036 er 500-året for Reformationen i Danmark og dermed jubilæet for den bevægelse, der har givet os Bibelen på dansk. Sådan skriver Bibelselskabet i en pressemeddelelse. Her udtaler generalsekretær Johannes Baun om projektet: ”At oversætte Bibelen er den kirkelige verdens svar på at bygge Storebæltsbroen.”

Undervejs skal Bibelens 66 bøger gennemarbejdes af folk med ekspertise i originalsprogene hebraisk og græsk, foruden det danske sprog, antikkens kultur, teologi og kirkeliv. ”Alt skal tjekkes, diskuteres, afvejes og redigeres, og undervejs fremlægges arbejdet for offentligheden, så alle kan give respons. Målet er en tekst, der kan holde i generationer,” hedder det i pressemeddelelsen.

Fire pejlemærker for en bibel til det 21. århundrede

Bibelselskabet oplyser, at oversættelsesarbejdet, som skal resultere i en ny autoriseret bibel, tager afsæt i fire centrale hensyn:

1) trofasthed mod kildeteksterne,

2) et klart og moderne dansk,

3) respekt for traditionen samt

4) bevidsthed om, hvordan Bibelen bruges i gudstjeneste, undervisning og hverdagsliv.

”De fire hensyn er som hjørnerne i en trampolin. De holder hinanden i en frugtbar spænding, og de skal alle sammen i spil, for at vi får en god oversættelse,” siger Johannes Baun og fortsætter:
”Vi prøver derfor at forene præcision, nutidighed, respekt og anvendelighed så godt, som det overhovedet er muligt. Og nu lægger vi så de første prøveoversættelser frem og glæder os til at få respons, som kan bruges i det videre arbejde.”

Selv små sproglige valg kan have store konsekvenser. ”Det er en delikat balancegang at finde den mest præcise og givende ordlyd,” fortæller Johannes Baun. ”Men skal kommende generationer have glæde af Bibelen, skal man sige noget nyt for at kunne sige det samme, for sproget udvikler sig. Hvis man f.eks. skriver, at Jesus havde ’et legeme’, skiller han sig ud fra os andre, der har en ’krop’. Og den forskel ligger ikke i kildeteksten. Derfor har vi oversat det græske ord til ’krop’.

I alt 28 eksperter bidrager til oversættelsen af de bibelske bøger. Ud over en chefredaktion under Bibelselskabet er der redaktionsgrupper bestående af eksegeter, græsk- og hebraiskeksperter, praktisk-teologiske eksperter, økumeniske repræsentanter, dansksproglige specialister og forfattere. Oversættergrupperne består af en førsteoversætter, en eksegetisk sparringspartner og en sprogkonsulent. Bag prøveoversættelsen af Første Mosebog står: Martin Ehrensvärd, Christian Canu Højgaard og Ursula Andkjær Olsen, og bag Højsangen står: Anne Katrine de Hemmer Gudme, Elisa Uusimäki og Ursula Andkjær Olsen.