Formidabel flot formidling om de første kristnes billeder

Vi bevæger os fra slutningen af 100-tallet og op til begyndelsen af 400-tallet, men bogen er ikke tør og støvet. Den fortæller levende om de billeder, de første kristne brugte til at udtrykke deres kristne tro og udveksle den med hinanden. Og det er centrale kristne sandheder, billederne anskueliggør: frelsen, Guds omsorg, vores opstandelse og et evigt paradisisk liv. Vi kigger ikke bare tilbage på de første kristnes tro, men får selv evangeliske kernebudskaber forkyndt gennem de gamle billeder.

Forstår den kristne tankeverden

Sandra Kastfelt har en bachelor i kunsthistorie og er cand.theol. Hun står ikke fremmed og famlende over for de kristne tanker bag billederne, men forstår dem og forklarer dem respektfuldt og med en åndelig indsigt, som ikke-kristne kunsthistorikere som regel ikke er i stand til. Mange steder kæder hun billederne sammen med bibelcitater, som uddyber de kristne pointer. Der bliver også kastet lys over billederne med citater fra samtidige biskopper og andre historiske personer og skrifter.

Mange af citaterne er ikke almindeligt kendte og har ikke været oversat til dansk før og giver relevant viden.

Påfugle, palmer og muslinger

Sandra Kastfelt nøjes ikke med at beskrive, hvad vi kan se på billederne. Hun gør også rede for motivernes kristne budskaber. De første kristnes mest brugte billede på opstandelsen og det evige liv er en påfugl. Forklaringen er, at der var et rygte om, at dens kød ikke kunne rådne, og ”når den slog sin hale op som en glinsende vifte, var det selve indbegrebet af paradishaven”. Fuglen Føniks er også et billede på opstandelsen og det evige liv, fordi myten om den er, at den efter sin død genfødes af sin egen aske.

”Om de her eksempler er det oplagt at tænke,
at det da ikke er særligt kristelige symboler.
Men det, de første kristne gjorde, var at gøre
brug af motiver, som allerede blev anvendt,
men som de så lagde en kristen tolkning ind i.”

Palmer kan betyde flere ting. De kan være et billede på stolthed og retfærdighed jævnfør Salme 92,13: ”Den retfærdige skyder op som palmen.” Palmegrene er i den græske mytologi forbundet med sejrsgudinden Nike, så de kan også være et tegn på, at kirken og martyrerne er de endeligt sejrende. Desuden er føniks det græske ord for daddelpalme, så palmer kan lede tanken hen på opstandelsesfuglen Føniks.

Også muslingeskallen er et billede på opstandelsen. I myter blev muslingen forbundet med den afdødes sejlads til dødsriget. De kristne lod muslingeskallen være et billede på graven, som de hvilede i, men med udsigt til opstandelsen. Musikinstrumentet lyren henviser til myten om, at den græske helt Orfeus fik sin elskede tilbage fra dødsriget ved at formilde dødsrigets gud Hades med sit lyrespil. Det så de kristne som et billede på, at Jesus var stærkere end døden og opstået fra de døde.

”Men det, de første kristne gjorde,
var at gøre brug af motiver, som
allerede blev anvendt, men som
de så lagde en kristen tolkning ind i.
De forstod selv meningen, men udefra
set lignede deres billeder de almindeligt brugte.”

Kendte motiver nyfortolkes

Om de her eksempler er det oplagt at tænke, at det da ikke er særligt kristelige symboler. Men det, de første kristne gjorde, var at gøre brug af motiver, som allerede blev anvendt, men som de så lagde en kristen tolkning ind i. De forstod selv meningen, men udefra set lignede deres billeder de almindeligt brugte. På den måde kunne de kommunikere diskret med hinanden og skærme sig mod at blive opdaget som kristne og blive forfulgt.

Nogle gange har de givet billederne en lille kristen drejning. Duerne kunne være med en olivengren i næbbet, så de blev til Noas due og et tegn på, at de kristne bliver frelst, ligesom Noa blev reddet fra syndfloden. Selv Jesus er blevet fremstillet som den romerske solgud, dog med den detalje, at to stråler i glorien er placeret vandret ud fra hver side af hans ansigt, så de kan afkodes som den vandrette bjælke i korset.

De første Jesus-portrætter

Man var tilbageholdende med at male Jesus-portrætter, for hvordan skulle man skildre hans dobbelte natur som både sand Gud og sandt menneske? Hvordan formå med dødelige menneskehænder at gengive hans guddommelighed og hvordan undgå blot at gøre ham til et menneske som alle andre? Man forsøgte at løse det ved at lade Jesus bære en gulddragt og ved at lade ham optræde som en underviser med autoritet i stil med en græsk filosof.

En endelig løsning blev at placere ham på en trone i himlen som en himmelsk majestæt og med hans fødder på jordkloden som udtryk for, at han også er Gud Skaber og almægtig verdenshersker. Denne fremstilling af Jesus er senere blevet meget udbredt og har fået betegnelsen pantokrator. Det ældst kendte portrætbillede af Jesus er fra omkring år 230 og fundet i en kirke i Syrien, og den ældst bevarede fremstilling af Jesus som verdenshersker er fra 400-tallet og er fra en kirke i Thessaloniki.

Korset kommer sent

Korset som de kristnes tegn på Guds frelse gennem Jesus vandt først frem i 300-tallet i kølvandet på, at Kejser Konstantin den Store i 313 gør kristendommen lovlig i Romerriget, og at hans mor Helena rejser til Israel og mener at finde Jesu kors. De kristne kan nu være åbne om, at de er kristne, og på kejser Konstantins initiativ bygges der kirker i Rom, bl.a. den første Peterskirke, og Gravkirken i Jerusalem og Fødselskirken i Betlehem.

Hvor de første kristne motiver mest var på brugsgenstande som olielamper, ringe og skåle, på katakombernes vægge og på sarkofager, blev de nu en del af udsmykningen i kirkerne. De var ikke længere blot en del af de kristnes indforståede kommunikation, men blev nu også kirkens forkyndelse af evangeliet ud i det offentlige rum, bl.a. med udskæringer af bibelske motiver på trækirkedørene. En af de gamle døre er indgangsdøren til Santa Sabina-kirken i Rom.

Kirken er bygget i første halvår af 400-tallet, og det er den samme dør, man går ind gennem i dag, og af dørens 28 relieffer er 18 de oprindelige.

Maler billederne frem

Næsten alle de omtalte billeder er trykt i bogen i en størrelse, så man kan se, hvad de forestiller. Samtidig er Sandra Kastfelt enestående som både beskriver, fortolker og formidler. Med et velformuleret, forståeligt og præcist sprog maler hun billederne frem for vores øjne. Sandra Kastfelt skriver i et efterord, at hvis hun rejste flere steder hen, ville hun blot finde flere eksempler på tidlige kristne billeder, men ikke nye motiver.

Jeg tror hende. Mange af billederne er fra Rom og Italien, men også fra Egypten, Kreta, Sicilien, Syrien, Jordan, England og alle andre afkroge af den antikke verden, hvor de tidlige kristne har været. Bogen giver en formidabel flot formidling af de første kristnes billeder.

Sandra Kastfelt: Den tidlige kristne billedverden.
270 sider. 299 kr.
Forlaget Orbis.