Kirkerne skal tage ansvar i Europas sikkerhedskrise

Har Europas kirker et ansvar for fred – og hvilken rolle kan kristne spille i et Europa i forandring? Det spørgsmål stod centralt, da 60 højtstående kirkeledere fra hele Europa mødtes til konference i Nyborg i begyndelsen af denne uge.

Under overskriften ’På vej mod et kristent medborgerskab i Europa’ samlede Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) kirkeledere fra 25 europæiske nationer – samt Canada – for at diskutere kirkernes ansvar i en ny verdensorden. Deltagerne søgte svar på, hvilken rolle kirkerne spiller i en tid, hvor militær oprustning og krig fylder medierne og menneskers dagligdag – og tanken om fred og forsoning synes uden for rækkevidde. For hvordan kan europæiske kirker være med til at forme Europas fremtid, når kontinentet igen står i en sikkerhedspolitisk krise?

Kristne har en kompleks dobbeltrolle

Danske Kirkers Råd (DKR) var medværter for konferencen. Generalsekretær for DKR, Emil Saggau, satte ord på den komplekse situation, som kirker og kristne befinder sig i: “Kirkerne står i en kompleks dobbeltrolle, hvor de skal bidrage til fred og sammenhængskraft i Europa og samtidig være loyale over for nationale interesser i et nyt geopolitisk landskab,” udtaler han. Generalsekretær for Sveriges Kristne Råd, Sofia Camnerin, bekræftede denne dobbeltrolle. Hun understregede, hvordan kristne er kaldet til at være tro mod Kristus, der kaldes fredsfyrsten.

“Vi skal følge fredsfyrsten og lægge sværdet ned. For krig er imod Guds vilje,” sagde hun og fortsatte: “Men selvfølgelig har en nation ret til at forsvare sig selv.” Det er denne komplekse situation, der får Emil Saggau til erklære, at kristne ikke kan trække sig tilbage i en passiv form for pacifisme: “Freden i Europa er ikke garanteret, og vores pacifisme må blive en pacifisme, der bærer våben og sætter vagter. Det er helt sikkert en farlig opgave, vi står overfor. Vi må som kristne anerkende de verdslige myndigheders retfærdige sag for vores demokratier,“ pointerede Saggau.

Kristne har både et nationalt og himmelsk medborgerskab

Konferencen satte ord på, at europæiske kristne er borgere i nationer, men samtidig har de også et “himmelsk medborgerskab”, som Paulus taler om (Fil 3,20). Spørgsmålet om, hvordan et kristent medborgerskab kan se ud i lyset af den nye, politiske virkelighed i Europa, var derfor presserende. Et af budskaberne var, at kirkerne ikke bør misbruges og instrumentaliseres til fordel for en naiv militær oprustning og nationalisering, som vi ser rundt om i Europa. Kristne må leve med en “kritisk solidaritet” overfor staten og dermed kende grænserne for støtten til staten.

“Freden i Europa er ikke garanteret,
og vores pacifisme må blive en pacifisme,
der bærer våben og sætter vagter.
Det er helt sikkert en farlig opgave,
vi står overfor. Vi må som kristne
anerkende de verdslige myndigheders
retfærdige sag for vores demokratier.”

Emil Saggau,
Generalsekretær
for Danske Kirkers Råd.

Freden har en pris

Emil Saggau pegede på, at fred i dag ikke kan tages for givet. Ruslands invasion af Ukraine har ændret spillereglerne, og det udfordrer også kirkerne. Her blev konferencen et forum for at diskutere, hvordan kirker både kan støtte retfærdige sikkerhedsinitiativer og samtidig fastholde evangeliets kald til fred. “Efter min mening indebærer en retfærdig fred en pris, som skal betales. Alternativet er en billig fred, som ofrer værdighed, selvbestemmelse, retfærdighed og frihed for den kristne tro,” betonede Saggau.

Rum for kristne stemmer fra Østeuropa

Det særlige ved KEK er, at det er et forum, hvor især ortodokse – men ikke russisk-ortodokse – og protestanter kan være i dialog om troen og verden. I en usikker geopolitisk tid er det afgørende, at kirkerne betoner det fælles ansvar, og at de vesteuropæiske kirker lytter til de kristne stemmer i øst.

Et særligt stærkt indtryk gjorde repræsentanterne fra Ukraine, Georgien og Armenien, som beskrev situationen for deres kirker midt i krig og konflikt. Deres budskab var klart: kirkernes rolle er ikke blot at trøste, men også at støtte folkets ret til frihed, retfærdighed og selvbestemmelse. ”Ved Europas grænser står flokke af vilde ulve, og vi georgiere ved, hvor glubske de er,” sagde en georgisk metropolit, før hans ukrainske kollega tog ordet: ”Vi ønsker sikkerhed. For os ukrainere er Europa svaret – vores tilhørsforhold til Europa er håbet om frihed.”

Flere indlæg pegede på, at Europas kirker må finde en ny rolle. Det handler ikke kun om at sige nej til vold, men også om at være til stede i debatten om forsvar, sikkerhed og europæisk samarbejde.

Historien understreger et kald til handling – og håb

“Hvor kan vi finde håb?”, blev der spurgt. Den ortodokse biskop fra Estland tog ordet: “Den kristne historie giver mig håb. Historien har været meget mudret, men kirken er stadig til, og det giver mig håb,” sagde biskop Damaskinos Olkinuora. At konferencen blev afholdt i Nyborg, var ikke tilfældigt. Det var netop her, KEK blev grundlagt i 1959 som en fredsbevægelse på tværs af jerntæppet.

”Ved Europas grænser står flokke af vilde ulve,
og vi georgiere ved, hvor glubske de er.”

Dengang gjaldt det dialog mellem Øst og Vest. I dag handler det også om at fastholde Europas demokratiske værdier og styrke samarbejdet – også med de lande, der står uden for EU’s nuværende rammer. Konferencen viste, at kirker i Europa ikke kan nøjes med at stå på sidelinjen. De må tage del i diskussionen om Europas fremtid, både teologisk og politisk. Som Karen Campbell, der er generalsekretær i Irlands Kristne Råd, formulerede det:

“Pagt i bibelsk sammenhæng er et retfærdigt samfund.” Derfor fortsætter Danske Kirkers Råd arbejdet med at løfte stemmerne fra øst, særligt Ukraine, frem, så kirkerne ikke glemmer kaldet til at arbejde for retfærdig fred i Europas brændpunkter.