Ny bibel uden ’nåde’

I Bibelselskabets ’Den Nye Aftale’ – Ny Testamente på nudansk – erstattes ’nåde’ med ’Guds gaver’ og ’Guds kærlighed’ og ’barmhjertighed’ udskiftes med nudanske udtryk. Danmark har ikke tradition for dynamiske bibeloversættelser – vi har benyttet os af Kongens Bibel næsten lige siden reformationen.

Tine Lindhardt præcenterede den nudanske oversættelse af Ny Testamente på sin 50 års fødselsdag, mens kirkeminister Bertel Haarder roste udgivelsen ved pressemødet på Søpavilionen. ”Mange præster vil bruge den!” forudsagde han.

Jo, der findes bibler på hverdagsdansk, men det er først nu, at Bibelselskabet udgiver en ny-oversættelse på et mundret sprog med fokus på forståelighed frem for præcision. Og det gør de med Den Nye Aftale, der blev udgivet d. 16. oktober.
Det skete med pressemøde og reception i Søpavillonen i det indre København, hvor mænd i jakkesæt og kvinder i fint tøj stod tætpakket under lysekronerne for at fejre den nye udgivelse – og samtidig generalsekretær Tine Lindharts 50-års fødselsdag.
Oversættelsesarbejdet på Den Nye Aftale har stået på siden 2004. 14 teologer og sprogkyndige og en række konsulenter og lektører samt en overordnet redaktionsgruppe har været inde over oversættelsen. Og formålet med Den Nye Aftale har i alle årene været klart:

– Det skal være en trædesten for alle, der ikke er vokset op med bibel og kirke, fortæller Tine Lindhard, der har været med i redaktionsgruppen på den nye oversættelse.

Oversættelsen er har haft tre målsætninger:
1) Det skulle være en videnskabelig oversættelse af den græske grundtekst.
Der blev nedsat to oversætterhold, som bestod af græskkyndige og danskkyndige. Den Nye Aftale er ikke baseret på andre oversættelser, man er gået helt tilbage til grundteksten og de ældste skrifter.
2) Den skulle holdes i et enkelt og mundret dansk, der kendes af de fleste, og kun i et begrænset omfang bruge, hvad man kalder fagsprog.
Tine Lindhard forklarede med lidt humor:
– De græsksproglige har først oversat, så har de dansksproglige revet den ud af hænderne på dem, og så har de sagt ”hmmm… gad vide, hvad der skal stå her?”, og så har de tolket det til nudansk. Så er den røget over på den anden side af bordet, så har de græsksproglige, sagt ”ja det lyder jo fint, men det er ikke det, der står på græsk”. Så fik de den tilbage og fik at vide, at så må de forklare.
– Sådan har processen været: Ord for ord, kapitel på kapitel. For at se, hvad det er der er meningen med den oprindelige tekst, fortalte Tine Lindhard.
3) Oversættelsen skulle være meningsbaseret.
Dette sidste punkt er i virkeligheden det mest revolutionerende. Der er ting i biblen, som har været indforståede for folk, da det det blev sagt og skrevet. Ting som geografi og kultur. F.eks. vidste man dengang godt, at samaritaneren i lignelsen om den barmhjertige samaritaner var en fremmed, som jøder ville undgå. Men hvor skal man vide det fra, hvis man ikke er inde i bibelhistorien? Derfor hedder lignelsen i Den Ny Aftale ”En fremmed fra Samaria” – og ordet ”fremmed” tilføjes i teksten, selvom det ikke står på det oprindelige græske.
På samme måde har man valgt gammeldags ord fra og erstattet kendte ord såsom ’hellig’, ’nåde’ og barmhjertighed’, fordi de med tiden har skiftet betydning,.
– Ja, man mister ordene, men man mister jo ikke indholdet. Tværtimod! Når man oversætter ”hellig” med ”udvalgt”, så er det jo netop for at få den mening frem i det græske ord, fortalte Tine Lindhart.
– Fordi ”hellig” i dag betyder skinhellig, eller overfrom eller hykler, så nytter det ikke noget at oversætte ”hellig” med ”hellig”, for så mister man betydningen. Og fordi de ord – nåde, barmhjertighed, hellig – er så vigtige, så må det frem. Derfor oversætter vi det til godt nudansk, så det kan forstås og det giver mening, også for folk der ikke er opvokset med kirke og bibel.
Er der en grænse, for hvor langt Bibelselskabet vil gå, rent sprogligt?
– Det er ikke slangsprog, ikke SMS-sprog, ikke gadesprog. Men det er heller ikke det vi vil. Vi vil et godt, almindeligt mundret dansk, understregede Tine Lindhart.

Kirke- og undervisningsminister Bertel Haarder deltog også. Han roste oversættelsen og tidspunktet for udgivelsen, og han forudsagde, at mange præster bruge den i kirkerne.
– Det er det helt rigtige tidspunkt, denne oversættelse kommer. Der har aldrig været så mange, der kunne lide kristendommen, som nu, men der har heller aldrig været så mange, der ved så lidt. Og derfor er det godt.
Tine Lindhard understregede dog, at den moderne oversættelse ikke er et alternativ til Bibelselskabets autoriserede oversættelse. Den Nye Aftale er et supplement eller en trædesten for læsere, som uden baggrundsvisen ønsker at vide mere om kristendommen.