Vi skal insistere på at vise en anden vej
Det er blevet sagt flere gange, at den netop overståede valgkamp har været historisk hård i tonen. Hvilket jeg på en måde er glad for – det ville være slemt, hvis det tidligere har været endnu værre. Tonen på de sociale medier er også kun blevet tiltagende hård i alle de år, de sociale medier har eksisteret.
Der var faktisk engang, hvor vi troede, at de sociale medier var en god ting. Men det har vist sig at være det stik modsatte. Men der er åbenbart ikke nogen vej tilbage. En mulighed er selvfølgelig at køre amish-stilen. Altså trække sig helt – og evt. købe en Nokia 3210. Vor tids hestevogn. En anden mulighed er at acceptere situationen og være i det. Som flere og flere unge TikTok’ere eksempelvis gør. De bruger de sociale medier til at dele vidnesbyrd og tro. Det er godt.
Jeg tror ikke så meget på amish-stilen, selvom det nogle gange kan være fristende – og også nogle gange kan være nødvendigt for en kortere eller længere periode. Jesus trak sig også af og til tilbage, når det hele blev lidt for meget. Men han kom tilbage. Og det skal vi også. Og så skal vi insistere på at vise en anden vej. Vi skal ikke ride med på tidsånden og på tonen på de sociale medier. Vi skal insistere på at være noget andet og vise noget andet. Kærlighed. Gavmildhed. Venlighed. Ydmyghed. Vi skal vise verden Jesus, og vi skal dele hans kærlighed.
Selvfølgelig er det vigtigt, at vi som land reagerer på den trussel, der kommer med visse dele af fx islam. Men det er endnu mere vigtigt, at vi deler budskabet om kærlighed også der. Altså blandt muslimer. Og for den sags skyld også blandt den yderligtgående venstrefløj og den yderligtgående højrefløj. Vores primære kald som kristne er ikke at sidde på de sociale medier og råbe ad alle dem, vi er uenige med eller bange for.
Vores primære kald er at fortælle om Jesus – og sprede det lys og den kærlighed, der findes hos ham. At udøve omsorg og kærlighed. Der er mange steder, hvor vidnesbyrdet om en kærlig Gud vil falde på et tørt sted. Selvom tonen til næste valg sikkert bliver endnu hårdere og tonen på de sociale medier sikkert bliver endnu mere polariserende, og selvom stemningen i samfundet muligvis bliver endnu mere tilspidset, må vi aldrig stoppe med at insistere på at vise og gøre noget andet.
Vi må aldrig stoppe med at være naive nok til at gøre det gode. Til at dele ud af den kærlighed, vi selv har mødt. Aldrig spørg, om det nytter, som Kaj Munk sagde. En stor del foregår i hovedet, når vi skal insistere på at vise en anden vej. Det er en beslutning. Et princip. Men det skulle gerne udspringe af mere end principper – det skal udspringe af den kærlighed, du selv er blevet rørt med. En af grundene til, at narko er så populært i nattelivet, er blandt andet, at mange får en vild og berusende oplevelse ud af det og efterfølgende fortæller om oplevelsen og opfordrer de nærmeste venner til at prøve det samme.
Det er det samme, vi kan gøre, hvis vi har mærket den berusende følelse af Guds kærlighed. Det er en vild oplevelse, som vi skal dele – og hvis du ikke har oplevet den følelse, så øv dig i at give dig selv lov til at blive rørt. Meget foregår i hovedet, men det holder længst, hvis det udspringer af hjertet.
