IPSICC

Børn og unge med drømme på trods

Børnene og de unge på børnehjemmet Peter’s House har store drømme. De var forladt eller forsømt af deres familier, men nu har de fået så meget støtte, at de tør drømme om en bedre fremtid. Børnehjemsleder Neema Mwakapakula går foran med et godt eksempel.

Børn og unge på børnehjemmet Peter’s House i Sumbawanga i Vesttanzania. Foto: Svend Løbner

Da Zanubi var 3-4 år gammel gik hun rundt på må og få i storbyen Sumbawanga i Vesttanzania. Hendes mor magtede ikke at tage sig af pigen, så hun overlod hende til nogle slægtninge. Men de svigtede, så nu var Zanubi overladt til sig selv.

Lille Zanubi gik for lud og koldt vand. Nu tager Neema Mwakapakula sig af hende på børnehjemmet. Foto: Svend Løbner

Den lille pige blev udsat for chikanerier og overgreb, indtil nogen opdagede hende og afleverede hende ved byens kommunekontor, som henviste til børnehjemmet Peter’s House, der drives af Brødrekirken i Tanzania med støtte fra Brødremenighedens Danske Mission. Navnet Peter’s House kommer af, at den danske forretningsmand Peter Knudsen donerede et klækkeligt beløb til opstarten i 2010. I dag får 35 børn omsorg, støtte og hjælp til skolegang på børnehjemmet.

Zanubi går nu i 4. klasse og er en frisk pige med glimt i øjet. På spørgsmålet om, hvilket fag hun bedst kan li’ i skolen, svarer hun prompte: Samfundsfag! Og så fortæller hun, at hun gerne vil være læge, når hun bliver stor. For hun kan også li’ naturvidenskabelige fag som biologi.

Kærlighedens pædagogik

Neema Mwakapakula leder Peter’s House ud fra enkel pædagogik. Børn skal have kærlighed for at trives. Det savnede hun selv, da hendes mor døde, og hun blev hushjælp hos en slægtning.
”Det ligger dybt i mit hjerte at hjælpe børn. For jeg er selv vokset op under vanskelige forhold. Min mor døde, da jeg gik i første klasse. Hun voksede op under omstændigheder, ”der ikke var gode for en lille pige som mig,” fortæller børnehjemslederen.

”Jeg boede hos en mand, som udnyttede mig og brugte mig som hushjælp. Jeg var jo ganske lille og skulle alligevel gøre store ting i huset. Jeg kæmpede virkelig for at nå det hele, både skolegang og husarbejde. Så i dag vil jeg gerne hjælpe børn i lignende situationer. ” Efter en kort tænkepause fortsætter hun: ”Min egen baggrund viser, at nogle ting skal være i orden, før et barn trives. Børn bliver først glade, når de modtager kærlighed.  Hvis et barn for eksempel ikke vil i skole, er det som regel fordi der er problemer i skolen. Så er det vigtigt at lytte,” fastslår Neema Mwakapakula:

”Vi skal huske at barnet enten ikke har forældre eller er vokset op under vanskelige omstændigheder, så det er vigtigt at lade barnet selv fortælle, hvordan det har det. Og støtte barnet, så det får selvtillid nok til at vide, at det ikke har noget at skamme sig over i skolen.”

James drømmer om at blive lærer, så han kan hjælpe børn med lektierne, ligesom han selv er blevet hjulpet. Foto: Svend Løbner

Overskud til at drømme

Kærlighedens pædagogik ser ud til at lykkes. De børn, jeg interviewer, har i hvert fald overskud til at drømme om fremtiden. ”Min drøm er at blive lærer, så jeg også selv kan undervise andre børn og unge,” fortæller James på 17 år. Han er vokset op hos sin mor, som havde mange børn og derfor ikke havde råd til at sende Joseph i skole. Hun kom derfor til børnehjemmet og indrømmede blankt, at hun ikke magtede at tage sig af sin dreng. Joseph fik derfor tilbudt at bo på Peter’s House som aflastning. Han er nu færdig med det, der svarer til 10. klasse.

Drømmene lever – også i 18-årige Peters hjerte: ”Jeg kan bedst lide fysik og kemi, og hvis jeg består disse fag, vil jeg gerne være pilot. Den drøm har jeg haft lige siden jeg var lille,” fortæller han. Han er nu færdig med 10. klasse. En præstation, han ikke har haft de bedste forudsætninger for. Begge hans forældre er døde, men han har en ældre bror. Sammen med broren kom han til Peter’s House og spurgte om husly og mulighed for at komme i skole. ”Han er en god dreng,” kommer det spontant fra børnehjemsleder Neema Mwakapakula.

Tanzanias fremtid

Når jeg møder den ene håbefulde unge efter den anden, tænker jeg: Her er Tanzanias fremtid. De tør drømme mod alle odds – og deres drømme bliver måske virkelighed en dag. Som Jane på 17, der går i 7. klasse og drømmer om at vise sit dejlige hjemland frem for besøgende. ”Jeg vil gerne blive ved med at læse geografi for at lære om turisme,” fortæller hun. Hun har boet på børnehjemmet i to år.

Hendes far er død og hendes mor kan ikke magte børnene alene og har heller ikke råd til Janes skolegang. Hun blev derfor sat til husarbejde hos en slægtning og blev overbebyrdet med huslige pligter. ”Det var meget svært for hende, fortæller Neema Mwakapakula. – Det var vigtigt at få hende væk fra jobbet som huspige, så hun selv kunne blive fri til at beslutte, hvad hun ville. Derfor hjalp naboerne hende til at komme her.”

Hver gang, der kommer et nyt barn til børnehjemmet, husker hun sin egen historie. ”Min egen baggrund viser, at nogle ting skal være i orden, før et barn trives. Børn bliver først glade, når de modtager kærlighed.” Neema Mwakapakula har nu været leder af Peter’s House et år. Hun er uddannet revisor og har tidligere arbejdet med mikrofinans som hjælp til lokalsamfund i Iringa-området.

”Nu ønskede jeg et arbejde, hvor jeg kunne hjælpe børn, så de ikke bliver modløse og giver op, fordi de enten ikke har forældre, eller fordi de vokser op under vanskelige forhold,” fortæller hun.
Børnenes drømme for fremtiden viser, at hendes ønske er gået i opfyldelse.

Børnenes navne er anonymiseret.


Brødremenighedens Danske Mission er et folkekirkeligt missionsselskab, hvis formål er, at formidle evangeliet til hele mennesket gennem forkyndelse, undervisning og socialt arbejde, herunder et omfattende sundhedsarbejde.
Læs mere om Peter’s House og Brødremenighedens Danske Mission på www.bdm-dk.dk.