Ifølge ny rapport er kristenforfølgelser i Europa et voksende problem

De fleste af os forbinder kristenforfølgelse med fjerne lande, hvor religionsfrihed og menneskerettigheder langt fra er en selvfølge. Men OIDAC (Observatory on Intolerance and Discrimination against Christians in Europe) udgiver hvert år en rapport om kristnes vilkår i Europa – og årets udgave, der dækker situationen i 2024, tegner et langt mere bekymrende billede end tidligere.

For rapporten handler ikke om konflikter i Mellemøsten, Asien eller Afrika. Den handler om hadforbrydelser, diskrimination og juridiske indskrænkninger mod kristne inden for Europas egne grænser. Og udviklingen går den forkerte vej: De seneste år har OIDAC registreret en markant stigning både i antallet af overgreb mod kristne og i lovgivning, der begrænser deres frihed. Kristenforfølgelse er ikke længere et problem “derude”. Det foregår i stigende grad lige her hos os, i vores egen europæiske baghave.

Et Europa med voksende fjendtlighed mod kristne

I løbet af 2024 blev der registreret 2.211 anti-kristne hadforbrydelser på tværs af Europa. Heraf var 274 direkte personangreb. Hændelserne spænder bredt – fra hærværk og vanhelligelse af kirker og religiøse symboler til trusler, vold og i nogle tilfælde drab. Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Spanien ligger i toppen af listen over lande med flest registrerede hændelser. Frankrig er ligesom sidste år det land, der har flest anti-kristne angreb. Ét eksempel fra rapporten er en historisk kirke i Saint-Omer, som blev totalt ødelagt i et påsat brand-angreb.

I Tyskland er brandstiftelser mod kirker også et stort problem med 33 dokumenterede tilfælde i 2024. Den tyske katolske bispekonference udtalte i 2025 officielt, at hærværket mod katolske kirker både vokser og bliver mere og mere voldsomt. I Spanien blev et kloster angrebet i november, hvor en 76-årig munk mistede livet, og flere andre blev såret. Antallet af hærværkshændelser mod kirker og kristne symboler steg desuden med 12 %. Kristne var de hårdest ramte med 168 ud af 243 dokumenterede hændelser.

Motiverne er ofte et mysterium

Ifølge OIDAC’s direktør, Anja Tang, ved man ofte meget lidt om motivet bag angrebene: “I de fleste sager bliver gerningsmændene aldrig identificeret. Derfor kender vi heller ikke deres motiver. Det gør det vanskeligt at forstå drivkræfterne bag den anti-kristne aggression – og understreger behovet for mere forskning.”

Konvertitter og kristne, der tør tage ordet, er mest udsatte

En af de grupper, der ifølge rapporten er særligt udsatte, er konvertitter fra en muslimsk baggrund. OSCE har for nylig udgivet en vejledning, hvor de netop fremhæver denne gruppe som særlig sårbar. “Flygtninge, der er kommet til Europa, fordi de er konverteret til kristendommen, udsættes ofte for trusler og vold fra andre migranter, som ikke accepterer deres konversion,” fortæller Tang.

En anden gruppe, der ofte rammes, er kristne, som tager del i den offentlige debat eller udtrykker deres tro om moralske emner. “Det er typisk de kristne, der er synlige i det offentlige rum, der oplever pres, modreaktioner – og i værste fald retssager,” siger Anja Tang. “Vi ser det lige nu i retssagen mod den finske politiker Päivi Räsänen, der er tiltalt for at poste et bibelvers og for at stille spørgsmål ved sin kirkes støtte til et Pride-arrangement.”

Nye juridiske begrænsninger breder sig i Europa

OIDAC dokumenterer også en række juridiske stramninger i 2024–2025:

* Forbud mod offentlig bøn og religiøse udtryk

* Retsforfølgelse for at udtrykke religiøse holdninger

* Indgreb i kirkers selvbestemmelse og i forældres ret til at opdrage deres børn

* Begrænsninger af samvittighedsfriheden

Flere kristne er blevet sigtet for så lidt som at vise et bibelvers, tilbyde en frivillig samtale – eller blot stå stille og bede tavst i en bufferzone omkring en abortklinik. Et af de mest opsigtsvækkende eksempler er fra oktober 2024, hvor den britiske tidligere militærmand Adam Smith-Connor blev dømt for at stå med let bøjet hoved og foldede hænder i stilhed 50 meter fra en abortklinik. Retten vurderede, at hans kropssprog udtrykte misbilligelse af abort.

På samme måde blev britiske Isabel Vaughan-Spruce stoppet af politiet alene for sin tilstedeværelse i en bufferzone. Betjentene sagde, at ”hendes blotte tilstedeværelse” kunne virke krænkende.

Julegudstjenester aflyst

Rapporten fremhæver også sager fra Norden. I Norge blev skoler i Trondheim i november 2024 instrueret af kommunen om, at elever ikke længere måtte deltage i skolegudstjenester i kirken. Resultatet blev, at flere skoler helt aflyste årets julegudstjeneste. ”Dagen efter at brevet fra skolechefen blev sendt rundt til skolerne, blev et nyt brev sendt ud. Heri blev det beskrevet, at julegudstjenester godt kan gennemføres, så længe gudstjenesten ikke er selve juleafslutningen.”

Der blev dog efterfølgende sendt en korrigerende mail fra kommunen, som gjorde opmærksom på, at de nye regler ikke omfattede julegudstjenester, som gerne måtte afholdes. Men for Anja Tang er det stadig problematisk. ”Sagens hovedfokus er, at forbuddet mod forkyndelse ikke er særlig klart – det er et bredt begreb uden definition og derfor problematisk for lærere, der kan stå over for juridisk usikkerhed om, hvad der er tilladt. Eksemplet med aflysningen af skolejuleandagter i Trondheim viser denne forvirring – selv inden for regeringen,” siger Anja Tang.

I Sverige har en kristen familie været adskilt fra deres to ældste døtre i mere end to år efter en falsk anmeldelse udløst af et skænderi om mobiltelefon og makeup mellem børn og forældre. Selvom datteren trak sine anklager tilbage, og myndighederne ikke fandt tegn på omsorgssvigt, fortsatte tvangsanbringelsen. Forældrene får nu kun én overvåget besøgsdag om måneden. Ifølge organisationen Alliance Defendig Freedom (ADF) skyldes det blandt andet forældrenes kristne overbevisning og livsstil, der beskrives som ekstremistisk.

Den største trussel: Hadforbrydelser eller lovgivning?

Spørgsmålet er, hvad der egentlig er den mest alvorlige trussel mod kristne i Europa: volden og angrebene – eller de juridiske indskrænkninger? Anja Tang er ikke i tvivl: “Jeg er dybt bekymret over de juridiske begrænsninger, vi ser vokse frem. De afspejler et klima med mindre og mindre ytringsfrihed og religionsfrihed, og hvor det bliver risikabelt at stå ved sin tro i det offentlige rum.
Hun fortæller, at hun ofte møder unge kristne, der føler sig nødsaget til at tie med deres holdninger:

“Selvcensur hos unge kristne er et alvorligt advarselssignal. Den næste generation får brug for støtte og mod til at dele deres tro i et samfund, der bliver mere sekulært – og til tider decideret fjendtligt.”

Hvordan kommer man problemet til livs?

OSCE’s nye vejledning lægger vægt på både sikkerhedstiltag og opgør med de fortællinger og fordomme, der driver anti-kristen modstand i medier og samfund. Tang mener, at denne tilgang er afgørende: “Det nytter ikke kun at skrue op for sikkerheden eller forbedre samarbejdet mellem myndigheder og kirker. Man er også nødt til at gøre op med de fortællinger og forestillinger, der holder fordomme mod kristne i live. Samtidig skal vi hjælpe kirkerne med at stå bedre rustet til de sikkerhedsudfordringer, de møder i dag.

Kirkerne har også et ansvar

Ifølge Tang er det ikke kun lovgivere, der skal handle. Også kirker og almindelige kristne bør spille en aktiv rolle: “Alt for tit er det den tavse majoritet, der lader grundlæggende rettigheder som religionsfrihed og forældreret glide os af hænde.” Hun peger på et eksempel fra Danmark, hvor ti frikirker gik sammen om at invitere lokale politikere på besøg for at møde menighederne og høre deres bekymringer.

Og så kommer Anja Tang med en direkte opfordring: “Det er vigtigt, at kristne bruger deres demokratiske muligheder. Tal med politikerne. Del jeres perspektiver i medierne. Det gør en forskel.”