Frelsesarmeens julegryder har 125-års jubilæum

Nogle startede deres juleforberedelser for længe siden, og mange har handlet under Black Week. Men tusindvis af nordmænd må undvære shoppingturen. Størstedelen af ​​nordmændene har fået mere købekraft i det seneste år, men samtidig øges de sociale forskelle.

– Vi ser ingen forbedring fra sidste år, og det bekymrer os, siger Elin Herikstad, assisterende socialdirektør i Frelsens Hær.

Måling af fattigdom

De fleste ved, at Frelsens Hær hjælper mennesker i vanskelige situationer med fornødenheder som mad og tøj. Dette er især relevant i advents- og juletiden. Hvad mange måske ikke ved, er, at Frelsens Hær også arbejder systematisk med at overvåge den økonomiske situation i norske husstande, især de mest sårbare grupper. I samarbejde med analysebureauet Opinion tager de pulsen på folks økonomi og udarbejder det, der kaldes Frelsens Hærs Fattigdomsbarometer. Det sker fire gange om året. Tallene for sidste kvartal af 2025 er netop udkommet.

Nogle vigtige julefakta:

En ud af fem nordmænd (19 procent) er bange for, at de ikke vil have råd til at fejre jul. En ud af syv tror, ​​at julen i år bliver vanskeligere end normalt på grund af pengemangel. I denne gruppe tror hver tredje forælder, at deres børn vil bemærke dette. 53 procent af forældrene i gruppen angiver, at de ofte er angste eller nervøse. 46 procent føler sig håbløse. 37 procent af dem føler skam og skyld eller begge dele. 35 procent lider af søvnløshed, og 29 procent af dem fortæller Opinion, at de føler sig ensomme.

– Julen er som et forstørrelsesglas. Det, der virker, bliver bedre, når julen kommer, og det, der ikke virker, bliver værre, siger Geir Smith-Solevåg, kommunikationschef hos Frelsens Hær, til Kristelig Pressekontor.

Flere bliver fattige

Geir Smith-Solevåg har været involveret i Frelsens Hær siden sin barndom og ungdom og har set behovet på første hånd. Han har også brugt utallige timer ved Hærens berømte julegryder, hvor folk kan donere penge til det arbejde, de udfører, for at hjælpe familier og andre med lav indkomst.

– Hvad vil du sige om de seneste tal, der fremgår af Fattigdomsbarometeret?

– Mange mennesker har det godt i dette land, men samtidig er der mange, der falder mellem stolene, og en del af denne fattigdom er ikke så let at få øje på. Jesus sagde, at ”I har altid de fattige hos jer,” men vi forsøger hver dag at vise, at Jesus tog fejl, siger Smith-Solevåg spøgende.

– Vi vil gerne gøre noget ved den fattigdom, vi ser, uden at lade os lamme af det, vi ikke kan gøre noget ved, eller blive udmattede af det, vi kan gøre – det, der kaldes omsorgstræthed. Og vi må aldrig holde op med at blive berørt af de livssituationer, vi ser hos de mennesker, vi møder, siger han.

Gryder for 125. år i træk

I disse dage står Frelsens Hærs julegryder over hele landet. Den allerførste gryde på norsk jord blev sat op i 1901. Nu er 250 sorte små gryder placeret over hele Norge, og det sker for 125. år i træk.

– I begyndelsen indsamlede man penge til mad og brændstof til de fattige. I dag er formålet grundlæggende det samme som i 1901, og selvom livet er anderledes nu end dengang, falder mange mennesker stadig uden for velfærdssamfundet, siger Smith-Solevåg.

Skjulte behov

– Mange mennesker er gode til at maskere deres egen fattigdom. Under coronapandemien var der mindre stigma forbundet med at stå i kø hos Frelsens Hær. Det blev almindeligt, og man skulle tro, at det var en trend, der havde holdt ved, men der er stadig folk, der kontakter os og beder om at måtte komme uden for normal åbningstid. De ønsker ikke, at andre skal se, at de er i den gruppe, der har brug for hjælp, siger Smith-Solevåg.

”Det føles som et nederlag for mange, når de ikke klarer det,” siger Geir Smith-Solevåg.

En del af Frelsens Hærs budskab er, at der ligger styrke i at bede om hjælp, når man virkelig har brug for det. At modtage en hjælpende hånd kan endda være et rekrutteringsværktøj. Mange mennesker, der har modtaget hjælp i en vanskelig fase af deres liv, melder sig da også senere hos Frelsens Hær som frivillige.

– Mange finder deres plads som ressourcepersoner hos os, fordi de selv har været i lignende situationer som dem, der nu har brug for hjælp.

– Så det at modtage hjælp udløser empati?

– Ja, og en tro på mestring. Det viser, at det er muligt at komme ud af en vanskelig situation.

Masser af giverglæde

Kommunikationschefen ser også en empatisk side af den offentlige ånd på donorsiden.

– Vi hører, at Norge er blevet et koldere samfund, men det ser vi ikke meget af ved julegryderne. Der er meget varm og generøs gavmildhed. Når jeg står som julegrydeobservatør, ser jeg folk i pænt tøj og andre i knap så pænt tøj. Jeg ser unge og gamle, og jeg ser en masse velgørenhed, siger han og fremhæver et specifikt og opløftende fænomen: Bedsteforældre, der kommer sammen med deres børnebørn for at lægge penge i julegryden.

– Det her er ceremonielt. De gør det hvert år. Og så er der en hyggefaktor i, at bedsteforældre lærer deres børnebørn at give, siger han.

Sidste år kom der 15 millioner kroner ind i kontanter. Og det betaler sig virkelig, når glæden ved at give kommer i gang. Få uger før jul sidste år modtog Frelsens Hær 70 millioner kroner. Det er omtrent det dobbelte af, hvad der kom ind i årene før coronapandemien i 2020.

– I vanskelige tider bliver folk mere bevidste om behovene hos dem, der står dem nær. En af virkningerne af pandemien var, at vores gaveindtægter steg betydeligt, siger Smith-Solevåg, der håber, at den tendens også vil fortsætte i år.

Frelsens Hærs julegryder

I år sender Frelsens Hær sine julegryder ud for 125. år i træk. Det startede med seks gryder i det daværende Kristiania fire år før unionens opløsning i 1901. Othilie Tonning var den centrale skikkelse i Frelsens Hærs arbejde for hovedstadens fattige, og gennem årene dukkede gryderne op på gadehjørner og torve over hele landet. Julegryden har stadig en fast plads på Universitetspladsen ved Karl Johan hvert år. I samme område stod en af ​​de første julegryder på en stander, der minder meget om nutidens. Teksten lød:

”Slumsøstrenes juleindsamling til byens fattige.” Traditionen startede 10 år tidligere, da den første julegryde blev sat frem af Frelsens Hær i San Francisco, USA.

I Norge er der i øjeblikket 250 gryder at se fra nord til syd. Overskuddet går til mad og tøj, omsorg og fællesskab, med særlig fokus på julefestlighederne. Sidste år modtog 16.000 lavindkomsthusstande hjælp til at fejre en værdig jul. 16.000 er også antallet af timer, som frivillige brugte i den gode sags tjeneste med at stå grydevagt for Frelsens Hær sidste år.