Kirken skal være: Barmhjertighedens hus

Susanne og Poul Henning Krogh er præster i Pinsekirken i Svendborg. For tre år siden mindede Gud dem om, at kirken skulle være ’barmhjertighedens hus’. På kort tid fik de et financieret rehabiliteringscenter ”smidt i nakken”, og snart begynder en lokal UMO-bibelskole.Normalt er julemåneden en tid, hvor kirkerne gerne vil vise, at vi kristne skal vise barmhjertighed. Men i Svendborg har Pinsekirken oplevet, at Gud har mindet dem om, at kirken skal vise barmhjertighed hele året.

Til venstre: Frank og Miriam Lauridsen er lederpar for den nye skole, som Ungdom Med Opgave starter i Svendborg i slutningen af januar.
Til højre: Susanne og Poul Henning Krogh er præster i Pinsekirken i Svendborg. Susanne er samtidig leder af rehabiliteringscenteret Elleruphus, hvor Poul Henning også er tilknyttet som læge.

Vi mødes i Elleruphus, et tidligere plejehjem i den lille landsby Ellerup på Sydøstfyn. Pinsekirken i Svendborg, hvor Susanne og Poul Henning Krogh er præster, ligger godt 15 kilometer herfra. Men en stor del af menighedens hjerte og vision er blevet plantet i dette hus, eller snarere i et mere abstrakt hus. Barmhjertighedens hus.

For tre et halvt år siden blev Susanne og Poul Henning Krogh præster i Pinsemenigheden i Svendborg. Egentlig havde de besluttet, at de ville bruge det første år på at se tingene an og ikke sætte noget nyt igang. Men så oplevede parret, at der var nogle tanker om menighedens fremtid, som pressede sig på.
– Gud fødte en vision, som vi kaldte ’Barmhjertighedens hus’, fortæller Susanne Krogh.
– I starten turde vi kun at skrive den ned på papir, og så præsenterede vi den for menigheden og sagde: Tror I, det er noget, vi skal engang? Reaktionen var meget positiv.

Snart gik hele menigheden ind i en proces, hvor ideerne blev samlet, og visionen for alvor tog form.
– Vi lavede skitser og diagrammer og drømte og havde visioner. Menigheden var tændt på, at den ikke bare skulle være en søndagskirke, men en, der rakte ud til samfundet socialt, fortæller Susanne Krogh.
Det blev til skitser med væresteder, caféer, genbrugsbutik, rådgivningstilbud, krisehjælp. Noget som ville kræve meget af enhver menighed.
– Vi kunne ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre for en menighed med 130 medlemmer. Men det var vores vision.

Mens ideerne stadig kun er på papiret i Svendborg, sidder der en ledergruppe for rehabiliterings-organisationen Teen Challenge og grubler.
Landsorganisationen havde søgt om midler til at starte et nyt rehabiliteringscenter, som efter planen skulle placeres på Sjælland. I halvandet år havde man forgæves ledt efter en passende bygning.
Som formand for Teen Challenge i Danmark sidder Poul Henning Krogh til et møde, hvor man vil træffe den kedelige beslutning at give op og returnere statstilskudet.
– Da jeg var på vej ud af døren, sagde jeg til Susanne: – Skulle jeg prøve at nævne Sydfyn? fortæller Poul Henning Krogh.
I 11. time ringer han til en lang stribe ejendomsmæglere, som fortæller, at der findes en ledig bygning, som tidligere har været brugt til formålet.
– Jeg ringede til kommunen, som sagde: – Det kan godt lade sig gøre, men det er ikke det sted, I skal have. I skal have ’Elleruphus’, som bliver sat til salg lige om lidt.
– Vi fik det nærmest smidt i nakken, siger Susanne Krogh.

Selv om det skulle gå hurtigt, skete det ikke hen over hovedet på menigheden.
– Det var menigheden, der på et menighedsmøde besluttede, om vi skulle gå ind i arbejdet med rehabiliteringscenteret, siger Susanne Krogh, der glæder sig over, at det ikke kun var præsteparrets vision.
– Menigheden spiller rigtig meget med her. Og det er målet. Vi ønsker ikke at sætte noget i gang uden at have menigheden med.

Et år efter at visionen er født, ligger de konkrete planer på bordet, men pludselig ser planen ud til at gå i vasken.
Beboerne i landsbyen Ellerup lavede en underskriftindsamling. Ud af de 61 beboere skrev 58 under på, at de ikke ønskede et behandlingscenter i lokalmiljøet.
– Kommunen sagde til os, at de ikke kunne give os deres godkendelse med så massiv en modstand. Så indkaldte vi til et borgermøde, fortæller Poul Henning Krogh.
Med til mødet var landsbyens indbyggere, en repræsentant fra kommunen og en journalist samt borgmesteren fra Ølgod. Derudover deltog nogle tidligere narkomaner, der havde fået hjælp på behandlingshjemmet Betesda.
– Og så skete miraklet, udbryder Poul Henning Krogh. – Folkestemningen vendte. Til sidst sad de og klappede og sagde: – Skynd jer at komme. Der sad så en politiker og en journalist med hagen helt nede, for så nemt er det ikke at vende en folkestemning.

Halvdelen af det tidligere plejehjem Elleruphus er i dag indrettet som rehabiliteringscenter med plads til otte brugere. Den anden halvdel står tom – endnu.
For den 27. januar rykker Ungdom Med Opgave ind med en helt nyt discipeltræningsskole. Skolen bygger på et helt nyt koncept, hvor den tværkirkelige organisation går i tæt samarbejde med en lokal menighed om at sende eleverne i praktik i kirkens lokale sociale og missionerende arbejde. Men ligesom med rehabiliteringscenteret oplever kirken, at skolen nærmest er dumpet ned i hænderne på dem. Samtidig med at menigheden på Sydfyn sad og arbejdede med deres skitser og visioner, sad Frank og Miriam Lauridsen i USA og drømte. De var på en bibelskole hos Ungdom Med Opgave i Kansas City, hvor temaet var: Hvordan kan vi være kirke for vores lokalsamfund?
– Vi drømte om at omsætte det til praksis ved at lave en bibelskole sammen med en lokal kirke.
Parret oplevede, hvordan Gud mindede dem om at kontakte frikirken i Svendborg.
– Vi kendte ikke Susanne og Poul Henning og vidste ikke, hvad der skete i deres kirke. Men vi så hurtigt de muligheder, der kunne ligge i et samarbejde mellem os og en kirke, som allerede bar på den samme drøm som os, siger Miriam Lauridsen.
Lederparret i Pinsekirken var lige så forbløffede.
– Da de kom og præsenterede deres drøm, sagde vi: – Ja, det er jo det, vi vil! Det gik så meget i hak med den vision, der var født i menigheden forinden, fortæller Susanne Krogh.

Selv om Elleruphus er en selvstændig organisation, så indgår den i hjertet af det ’Barmhjertighedens hus’, som Pinsekirken i Svendborg er ved at bygge. Et ’hus’, som nok er anderledes konstrueret end de fleste andre kirker.
– Hvem siger, at kirker skal bygges som gamle synagoger kun med forkyndelse? Hvem siger, at vi ikke skulle bygge herberger? spørger Poul Henning Krogh retorisk, inden han svarer: – Som kirke skal vi både være sociale og forkyndende.