Gør som Bartimæus

I teksten her fortæller Jesus endnu engang disciplene om, hvad der kommer til at ske I Jerusalem. Korset var hele tiden målet på Jesu rejse, og nu var tiden og målet ved at nærme sig.

Igennem evangelierne læser vi igen og igen, hvordan Jesus formidler sine budskaber: dels ved undervisning og delagtiggørelse i Guds hjerte og planer, og dels ved handlinger, det være sig i form af hjælp, trøst, helbredelse, udfrielse fra onde ånder eller ved at møde aktuelle behov, om det så er at velsigne maden så den strækker til, eller stille stormen på søen. Det er hele tiden for at vise Guds hjerte.

Det samme gør sig gældende i denne passage. Jesus forsøger at forberede og forklare disciplene, hvad der kommer at ske, og at det er helt efter skrifterne, så ”alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes” (v.31). I starten af sin tjeneste delte Jesus en tekst fra GT i synagogen. Vi læser fra Lukas 4;18-19 ”Herrens ånd er over mig, fordi han salvede mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.”

Dette var hans ”arbejdsbeskrivelse”, Guds dagsorden og hjerte, og det blev fuldbragt på det kors. Desværre fattede disciplene ingenting. Det er nemt at pege fingre ad dem, men hvor tit er vi mon selv fejl på den, når det kommer til tolkning og forståelse af skriften, eller går fejl af hvad der var og er Guds vilje og hjerte?

Bartimæus havde forstået budskabet

Jeg har det privilegie at rejse verden rundt med evangeliet, og jeg må erkende, at der foregår en stadig indlæring på rejsen. En af de store velsignelser er, at man møder mange spændende mennesker, hvor man lærer og får indtryk fra. Mennesker, der måske ikke har Vestens privilegier og kundskab, men som på mange måder har forstået og praktiserer, hvad Jesus egentlig siger mere end jeg selv. Jeg har mødt mange ”Bartimæusser”.

Fra Markusevangeliet lærer vi, at den blinde mand hed Bartimæus. Han var tigger og endda fået ”officiel licens” til at tigger i og med han havde fået en tiggers kappe. Bartimæus havde hørt om Jesus, og han havde forstået budskabet. Han kaldte Jesus for Davids Søn – altså den Messias, som skriften havde lovet ville komme. Han havde forstået Guds barmhjertighed, og så havde han en stor, frimodig tro på, at nok var status lige nu, at han var en tigger, men Gud kunne ændre den situation!

Ti vilde heste kunne ikke få ham på andre tanker. Han råbte op og lavede et postyr uden lige. Selvom folk omkring ham havde travlt med at tysse på ham eller irettesætte ham, ja ligefrem truede ham, så ville Bartimæus ikke være tavs eller rette ind!

For pæne eller frygtsomme?

Nogle gange tror jeg, vi er blevet for pæne. Eller blevet frygtsomme for, hvad andre vil tænke og mene. Måske retter vi bare ind og tror på menneskers velmenende råd, deres erfaringer eller bedrevidenhed. Ja, Bartimæus var nederst i hierarkiet, men det hierarki fandtes ikke i Guds øjne. For Gud var Bartimæus fuldt ud berettiget til at møde Jesus, få et mirakel og få sit liv forvandlet, også selvom han ikke sad på forreste række i synagogen!

En realitet som kræver en indsats

Jesus sagde, at ”fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig” (Matt.11:12). Guds Rige er en realitet, der kræver en aktiv, ivrig, beslutsom, helhjertet indsats at gribe fat i. Det, Jesus gjorde på korset, var at give menneskeheden en frelsende faldskærm. Den er forberedt for os alle, men vi har en vital del at spille. Vi må rive i håndtaget, så faldskærmen aktiveres.

Så klarer faldskærmen resten. Jesu død på korset er verdenshistoriens vigtigste begivenhed, gældende for hele menneskeheden uanset status, køn, race eller social status. De, der ligesom Bartimæus, kaster troen ind situationen og river det til sig, får et gensvar fra Jesus. Ja, jeg er godt klar over, at vi alle har stået – eller står i situationer – hvor der kan være mange spørgsmål. Alligevel er Bibelens opskrift: giv ikke op, lad ikke håbløsheden tage overhånd eller ændre fokus væk fra troen på Guds løfter og Jesu frelses værk. Gør som Bartimæus; kald igen på Jesus Kristus

Bartimæus fik et totalt livsforvandlende møde med Jesus. Det vigtigste var dog at ”han (Bartimæus) fulgte ham (Jesus) og priste Gud” (v.43). Det er jo det, der er målet med det hele. At det, vi går igennem, og det, vi oplever med Gud i den livsvandring, vi alle er på, at det munder ud i, at vi følger ham og priser Gud.

Prædikentekst: Luk. 18, 31-43

Helbredelsen af den blinde ved Jeriko

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.« Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.

Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!”

Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.” Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.

Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.