Betaget og bedraget – ”Åsa Waldau blev min Gud”

En teenagers fascination af sin præst udviklede sig til bedrag. Relationen blev udnyttet til psykisk og fysisk vold. ”Åsa fik tanken, at hun alene var ”Jesu Kristi brud”. Jeg troede på hende, og hun blev min Gud.”

De fleste danskere vil være enige om, at kristendommen er en tro, som forbindes med kærlighed – til Gud, til sin næste og til sig selv. I Johannesevangeliet 3, 16 står der, at Gud elskede verden så meget, at han gav sin eneste søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Josefine Franker, som voksede op i en kristen familie i Sverige, er opflasket med, at kærlighed og sandhed går hånd i hånd. Kærlighed og sandhed er som to uadskillelige venner. Familien boede i Uppsala og var en del af de store pinsekirker i byen.

Som 14-årig var Josefine med i en børnekirke, hvor hun fik en ny leder. Åsa Waldau. Åsa var 11 år ældre end Josefine med en karismatisk og betagende udstråling. Åsa talte meget om sin stærke relation med Jesus – på en fængslende og fascinerende måde. Hun var dygtig til at prædike og virkede på alle måder som en kvinde, der var værd at følge efter. Josefine ønskede sig at få en relation til Jesus, der var så levende og nærværende, som Åsa beskrev.

Manipulation

Alt så lovende ud, da de to mødte hinanden. Efterhånden begyndte Åsa at plante sine holdninger til Josefines liv i Josefines tanker. Tanker om, hvem hun skulle ses med, hvad der var sundt og usundt for hende, og hvordan Josefine skulle leve sit liv. Åsas indblanding tog til og fyldte mere og mere. På den måde fik hun mere og mere magt over Josefine igennem hendes tanker og følelser. ”Åsa rejste rundt i Sverige som forkynder, og hun havde tilsyneladende gang i mange gode ting. Hun var god til at få mennesker til at føle sig set, og vores relation udviklede sig, så vi brugte mere og mere tid sammen,” fortæller Josefine Frankner.

Åsa spurgte Josefine, om hun ville bede for Åsa, når hun prædikede, hvilket Josefine sagde ja til. Forbøns-funktionen, som styrkede Josefines omsorg for Åsa, gjorde, at hun blev endnu mere optaget af Åsas liv og virke. Den gjorde det også sværere for Josefine at sætte grænser overfor Åsa. ”Bøn og forbøn blev et magtmiddel for Åsa, hvilket var helt modsat det, som jeg havde med hjemmefra. Bøn og forbøn var noget smukt og noget frit.”

Advarsel

Åsas lederstil var meget krammende, hvilket af andre også blev italesat for Josefine som en advarsel. Men Josefines fascination af Åsa var allerede blevet kombineret med en høj grad af loyalitet. Josefine tog derfor ikke advarslen alvorligt. ”Krammene blev et magtmiddel, som bandt mig tættere til Åsa, hvilket betød, at hun fik mere kontrol over mig.”

Efter et par år i Pinsekirken i Uppsala blev Åsa skilt fra sin mand. Hun flyttede til Knutby for at hvile og komme sig ovenpå krisen. Hun blev en del af Pinsekirken Filadelfia i Knutby, som var en stabil og sund menighed med megen omsorg og hjertevarme. Mange af dem, der kom i kirken, var af den ældre generation. Flere af dem fik stor medfølelse for den nye unge kvinde, der lå i skilsmisse.

”Åsa udnyttede varmen, hjerteligheden og generøsiteten, som man viste hende. Hun gik også til ledelsen og manipulerede dem. Der var en stor åbenhed for Åsa, fordi mange havde medlidenhed med hende.” Skridt for skridt fik Åsa mere indflydelse på fællesskabet. ”Dem, der så eller sagde noget advarende imod hende, stemplede hun som værende imod det, Gud gjorde og ville gøre i menigheden. Flere af de ældste, som forsøgte at stoppe Åsa, flyttede fra menigheden – andre døde af alderdom. Åsa var god til at invitere nye, unge familier til menigheden, og på den måde overtog hun med tiden det kristne fællesskab”, fortæller Josefine.

Det var en lille del af kirken, som Åsa koncentrerede sin indflydelse om. Det var først og fremmest dem, der var tættest på hende. Dem, der var fascinerede af hende, dem, som støttede hende. Den destruktive adfærd, som Åsa havde overfor inderkredsen, og som startede i det små, blev normaliseret og accepteret.

Droppede uddannelsen

Åsa overtalte Josefine til at droppe ud af gymnasiet med ordene om, at Josefine måtte være villig til at ofre for Jesus. Hun måtte være villig til at gøre det, som var mere betydningsfuldt og langt vigtigere end uddannelse: Berede sig til Jesu genkomst. Josefine, som var 18 år og myndig, droppede ud af gymnasiet og flyttede til Knutby. ”Min far sagde grædende: ”Gør det ikke.” Begge mine forældre kendte mig og vidste, hvor stor glæde uddannelse gav mig, og at jeg drømte om at blive advokat.”

”Åsa sagde til dem, at det bare var et sabbatår, inden jeg fortsatte min uddannelse.” Josefines familie havde en positiv association til Knutby. Fællesskabet i den lille kirke var et stærkt og hjertevarmt fællesskab, som havde eksisteret længe. Derfor tænkte hendes forældre, at det kunne være et godt og trygt sted for Josefine. Der var megen samvær og fællesskab på tværs af generationerne.

Som 16-årig fik Josefine en kæreste, Samuel. De to mødtes på en sommercamp. Ligesom Josefine droppede Samuel ud af gymnasiet og flyttede til Knutby, og parret blev gift der i 1996. ”I starten havde vi et normalt ægteskab og ægteskabsliv,” fortæller Josefine. ”Med tiden begyndte Åsa at kommentere på forskellige ting i vores ægteskab. Kommentarerne tog til, og hun blev efterhånden mere og mere dikterende og dirigerende.”

”Jeg er Jesu Kristi brud”

Den nedbrydende adfærd, som gradvist blev mere og mere voldelig, blev brugt overfor inderkredsen, som bestod af omkring 20 personer. Otte år efter Josefine havde mødt Åsa – i 1999, fik Åsa den tanke og idé, at hun alene var ”Jesu Kristi brud”. Hun fik med andres hjælp overbevist inderkredsen om, at det var sådan, Bibelen skulle tolkes. For Josefine, som troede på Åsa, betød læren, at Åsa kunne presse hende yderligere.

Hele Josefines liv handlede om at behage Åsa, at tjene hende, at sørge for hende, så hun på den måde kunne fremskynde Jesu genkomst. Adskillige gange sagde Åsa til Josefine: ”Du er min. Jeg ejer dig.” Læren om, at Åsa var ”Jesu brud”, betød, at alle skulle rette sig efter Åsas vilje. Det gav hende autoritet til at korrigere, irettesætte og tugte medlemmerne både med psykisk og fysisk vold. Det startede med psykisk vold og med, at hun skiftevis fremhævede folk positivt, for derefter at udstille og fremhæve dem negativt. På den måde styrede hun deres selvopfattelse og deres opfattelse af hinanden. Åsas ord var lov, og ve den, der satte spørgsmålstegn ved dem.

På et tidspunkt satte Josefine ord på nogle af de usunde ting, der foregik. Det betød voldsom udskamning og udelukkelse i omkring et år. ”Åsa sagde, at ondskaben i mig, der var tæt på ”Jesu Kristi brud”, skulle tilintetgøres, så jeg ikke stod i vejen for Jesu genkomst.” Hun sagde: ”Når du gør sådan, bliver jeg nødt til at slå dig. Jeg troede, at det var rigtigt, og jeg tænkte, at det var synd for hende, at hun blev nødt til at slå mig.”

Åsa skabte også samtidig et miljø, hvor man tugtede hinanden. Tre gange har Josefine slået en, fordi Åsa sagde, at hun skulle gøre det. Truslen om, at Josefine røg i helvede, hvis ikke hun adlød ”Jesu brud”, hang konstant i luften. Åsa fik også overbevist Samuel og Josefine om, at de skulle være seksuelt afholdende til trods for, at de var gift. Det var med begrundelsen, at når Åsa ikke selv var forenet med Jesus endnu, skulle de heller ikke nyde det seksuelle gode.

”Samuel og jeg var ikke intime i mere end otte år. Fordi alt handlede om at gøre Åsa klar til Jesu genkomst, tænkte jeg ikke på mig selv. Jeg troede, at jeg havde fået nåde fra Gud til at betjene Åsa. Alt i mit liv handlede om hende.”

”Så er det nok”

I foråret 2016 betroede Samuel og Josefines dengang 17-årige datter dem, at en af de mandlige præster havde misbrugt hende seksuelt. Det var dråben, som fik bægeret til at flyde over for Josefine.
Åsa beskyldte desuden datteren for selv at være årsag til krænkelserne, at det var hende, der havde fristet præsten. Da åbnedes Josefines øjne, og hun råbte Åsa ind i hovedet, at nu var det nok. ”Det var, som om min indre løve-mor kom frem. Det var min datter, mit eget kød og blod, som han havde forulempet. Alligevel var det hende, der blev beordret til at give ham en undskyldning.”

Da bedraget slap sit tag i mig,
blev det fuldstændig klart
for mig, at det billede,
Åsa havde vist af Gud,
ikke var Jesus Kristus.”

Kontakt med omverdenen

Når Josefine efterfølgende har undervist politiet om, hvordan sådan noget udvikler sig i nære relationer, har flere af dem sagt til hende, at hun ikke skal slå sig selv i hovedet. For psykisk vold starter i det små og udvikler sig gradvist – den er svær at gennemskue. Også fordi hun var så ung, da hun mødte Åsa. ”Jeg er meget, meget ked af, at alle de år blev taget fra os. Det, jeg fortryder mest, er det, som er sket med vores to børn. I dag er vi en hel familie. Vi får professionel hjælp hver især og sammen for at blive helbredt.”

Havde du kontakt med dine forældre, mens du var i Knutby?

”Min mor havde en rigtig god dømmekraft, og Åsa var bange for hende. Så Åsa lærte mig at spille skuespil overfor dem. Jeg var indimellem sammen med dem. Ofte var jeg der sammen med andre fra fællesskabet.” Når Josefine var sammen med sine forældre, føltes det lidt ligesom at sidde i sit eget rum med plexiglas omkring sig. Hun var fysisk til stede, men hun var der ikke rigtigt.
Åsa ringede og skrev konstant til Josefine, mens hun var hos sine forældre.

Fortæller åbent for at hjælpe andre

”Da vi sammen forlod Knutby, stod vores forældre klar med åbne arme. De havde i alle årene arbejdet på at få nogen til at se og forstå, at der var noget helt galt i Knutby. Vi gik sammen som familie ud af sekten, og vi holder stadig sammen. Sammen med min datter medvirkede jeg i en podcast, hvor vi begge fortalte om forløbet. Det er et Guds mirakel. I år har Samuel og jeg været gift i 30 år.”

Josefine har også skrevet en sang, som er på Spotify. Sangen handler om, at når alt falder sammen, når hele huset brænder ned, står skorstenen tilbage i asken. ”Da alt i mit liv var brændt ned, stod skorstenen stadig tilbage i asken. Skorstenen symboliserer min barnetro, som stadig var der, og som stadig er der. Da bedraget slap sit tag i mig, blev det fuldstændig klart for mig, at det billede, Åsa havde vist af Gud, ikke var Jesus Kristus. Han er en kærlig Gud, som ikke bruger manipulerende metoder til at lede os med”, siger Josefine.

Hør mere fra Josefine

Josefine har en kandidat i filosofi med socialpsykologisk speciale og supplerende kurser i kriminologi. Hun arbejder i dag som adfærdsforsker, foredragsholder og iværksætter. Bogen ”Mit liv i Knutby sektens hjerte” kan høres som lydbog. Hvis du vil høre mere fra Josefine selv, kan du stadig nå at tilmelde dig online til en temadag, som afholdes af Agape på menighedsfakultet i Aarhus fredag den 20. februar. Temaet er ”Fra kontrol til frihed”, og Josefine holder et oplæg om livet i sektens hjerte fra klokken 10-11.

”På dagen kan du også købe bogen og få den signeret af mig,” slutter Josefine.

Knutby-sagen

Josefine Frankner, født 1976, boede i Knutby fra 1994-2016

1991 Josefine mødte sin børnepræst, Åsa Waldau

1994 Josefine droppede ud af gymnasiet og flyttede til Knutby

1996 Josefine og Samuel blev gift

1999 Knutby-menigheden udviklede sig til en sekt, idet Åsa Waldau begyndte at tale om sig selv som Jesu Kristi brud

2004 Mordet i Knutby, udført af en 26-årig barnepige på opfordring af præst Helge Fossmo

2004 Helge Fossmo blev idømt livsvarigt fængsel for opfordring til mord på sin hustru

2016 Det kom frem, Josefines og Samuels datter var blevet udsat for seksuelle overgreb

2016 Familien forlod sekten

2017 Sekten blev opløst

2020 Åsa Waldau blev dømt for otte tilfælde af vold og mishandling mod menighedens medlemmer. Hun fik en betinget dom og samfundstjeneste

2021 Josefine udgav i Sverige i samarbejde med Cecilia Gustavsson bogen: Mit liv i Knutby sektens hjerte

2022 Josefines bog blev udgivet i Danmark

2023 Helge Fossmo blev prøveløsladt og er i dag en fri mand