De driver en hjælpeorganisation uden at bruge en eneste lønkrone i Danmark

’BørnSulter’ blev til, fordi Tina og Carsten oplevede et kald fra Gud i deres hjerter. Det startede i 1995, da de to mødte hinanden i Colombia, hvor de arbejdede med gadebørn. 13 år efter lagde Gud en konkret nød i deres hjerter for disse børn.

”Drømmen om, at vi skulle hjælpe nogle børn, har altid ligget i vores hjerter,” fortæller Tina. ”Vi oplevede at få en nød, ligesom en graviditet, hvor vi kom i ”ve-fasen”, hvor vi ikke længere kunne holde ud ikke at gøre noget. Jeg havde drømme om børn i Colombia, som jeg kunne høre og se ligge i kasser på gaden der, hvor vi tidligere havde været,” fortæller Tina. ”Når vi så noget om fattige børn på tv, blev vi så dybt ramt, at vi havde lyst til at sælge det hele og bare rejse ud og tage os af dem.”

”Vi oplevede, at Gud lagde et større pres på os,” siger Carsten. ”Når vi læste noget, var det, som om det sprang ud af siderne. Det handlede om at tage os af de fattige, de fremmede og enkerne. Vi oplevede, at det var som at se Guds faderhjerte, og han sagde: Det her er mit faderhjerte – hvad vil I gøre ved det? Vi blev draget ind til Guds hjerte og oplevede, at vi bare måtte gøre noget.”

Bøn banede vejen

Tina og Carsten havde på dette tidspunkt små børn og andre udfordringer, som ikke gjorde det muligt for dem bare at rejse ud som missionærer. I stedet oplevede de, at Gud ønskede at bruge dem fra Danmark. ”Vi har altid set os selv som nogen, der var ude og favne børnene, men vi oplevede, at Gud sagde, at vi skulle være med til at sørge for, at børnene fik hjælp og så være så involverede, som vi kunne selv.”

”På et tidspunkt gik jeg i skoven og bad. Jeg græd og var meget frustreret,” fortæller Tina. ”Jeg spurgte Gud: Hvordan skal det lade sig gøre? Så oplevede jeg at blive taget tilbage til Colombia, hvor jeg så, at jeg gik ind i et helt faldefærdigt hus, som lignede noget, der var blevet bombet i slummen i Bogota. Da jeg åbnede døren, lå der et lille barn derinde helt alene i det mørke rum med en sæk over sig. Det hele skreg jo bare af, at det var så forkert. Da oplevede jeg, at Gud sagde til mig: Hvordan kan du lade være?” Det satte gang i processen for ægteparret, men spørgsmålet var, hvordan de skulle hjælpe.

”Vi brugte et halvt år på at bede til Gud og spurgte: Er det virkelig det her, du vil, Gud? Man kan ase og mase sig til mange ting i denne verden, men det havde vi ikke lyst til. Vi havde brug for at vide, at hvis vi skulle lægge alting ned, at det så var Gud og ikke noget, vi selv forsøgte at stable på benene. Vi havde også en ydmyghed overfor, hvad Guds faderhjerte var. Vi kom til en erkendelse af, at man kan nå noget, hvis man er to mennesker, der tager ud og hjælper, men vi kunne nå mange flere ved at arbejde hjemme fra Danmark.”

Ubeskåret hjælp

Tina og Carsten ønskede at give 100% ubeskåret hjælp til børn. Men det indebar, at de måtte starte fra bunden. ”Der var jo ingen andre, der gjorde det på den måde – uden nogen form for administration, løn osv. Men vi havde besluttet os for, at fordi vi har fået det hele af Gud for intet, så ville vi give det for intet. Så hvis man betalte 100 kr., så gik de 100 kr. ubeskåret til børnene. Det gav os stor frimodighed til at spørge familie, venner og alle vi kendte, om de ville være med til at redde nogle børn. Vi sagde: ”I skal ikke gøre det for at hjælpe os, for vi får intet for det. I skal gøre det, fordi I vil. Fordi I tror på, at det er Guds faderhjerte.”

Sådan startede BørnSulter, og sådan har det kørt i de 20 år, der er gået. Det er 100% ubeskåret nødhjælp. BørnSulter arbejder med tre områder: Familiehjem, nødhjælp og udviklingsarbejde. Fra starten var det tanken om familiehjem, der var bærende.

”Vores ønske var, at vi ville give børnene et hjem, hvor de blev taget ind og blev elsket ubetinget. Vi ville skabe et hjem, hvor børnene blev favnet i en ny familie, hvor de blev modtaget betingelsesløst, og hvor Guds kærlighed var fundamentet. Så vi fandt nogle mennesker, som havde det i sig at kunne være mor og far for disse børn. Derefter ansatte vi dem til at skabe et hjem for børnene. Tanken var, at der kunne være 10-12 børn, men det blev til 20, fordi de kunne rumme flere, end vi havde regnet med, og fordi børnene er mere rolige, og der er ansatte til hushjælp mv.
Vores fokus er primært forældreløse børn, masaibørn og junglebørn og børn i slumområder. Vi har lavet udviklingsarbejde og bygget tre nurseryskoler og drevet dem i mange år og et ’mother and child center’, som alle skulle gøres bæredygtige og overgives til kirkerne og masaierne selv at drive videre. Så har vi også haft vandprojekter både i Nepal og Colombia.”

Hjælp med kristendom som fundament

I dag arbejder BørnSulter i Nepal og Tanzania, hvor de har familiehjem, hvor børn kommer ind og bliver favnet og bliver elsket og holdt af ubetinget, som Tina og Carsten beskriver det. For mange af børnene er det noget helt andet, end de er vant til fra deres egen kultur, hvor den gængse opfattelse ofte er, at man selv er skyld i den situation, man er havnet i. Kristendommen er derfor en fuldstændig modsat kultur.

”Nogle af børnene er kommet ind som små, mens andre var lidt ældre, men alle blev langsomt forvandlet,” fortæller Carsten. ”De oplevede pludselig kristendommens historie i virkeligheden, for her var der en mor og far, som viste dem kærlighed, uanset hvad de havde gennemlevet i deres liv. Når vi så ser dem senere med gnist i øjnene, ser vi børn, der føler sig elsket og frie,” siger Tina.

”De lærer ting i skolen og elsker Jesus. Det skønneste for mig er at høre de her børn lovsynge Gud. At se, hvor meget det betyder for dem at vide, at de altid er elsket; at de har fået et håb, der rækker ind i himlen. Det er jo det, vi ønsker: At de skal med til festen i himlen. Det er det største vidnesbyrd, når vi kommer derud og ser 16-17-årige, der står og lovpriser Gud, og vi ser den forvandling, der er sket, siden de kom forslåede, beskidte og med slukket lys i øjnene. Nu står de med lys i øjnene og lovpriser Gud. Det er det største.”

De lærer ting i skolen og elsker Jesus.
Det skønneste for mig er at høre de
her børn lovsynge Gud. At se, hvor
meget det betyder for dem at vide,
at de altid er elsket; at de har fået
et håb, der rækker ind i himlen.
Det er jo det, vi ønsker: At de
skal med til festen i himlen.”

BørnSulter har også hjemmeboende fadderbørn. De hjælper børn og familier med mad og andre ting.

– Vi prøver at få de børn ind på kristne skoler og hjælpe dem alt, hvad vi kan, for at de får så god en opvækst som muligt, fortæller de.

Arbejdet bæres gennem relation

Selvom Tina og Carsten sidder i Danmark, så er det sammen med bestyrelsen lykkedes dem at få familiehjemmene og nødhjælpsarbejdet til at fungere i 20 år.

”Noget af det, som har gjort, at vi har følt en stor tilfredsstillelse i arbejdet, har været, at vi har en dyb relation til medarbejderne i de forskellige lande. De er nogle af vores bedste venner. Vores arbejde er meget på relationsniveau, og vi er i ugentlig kontakt med medarbejderne derude, og vi rejser ud nogle gange om året,” fortæller de.

”Vi er som en stor familie, så når vi er derude, bor vi på hjemmene, og vi kender hinanden rigtig godt. Vi kommer ikke derud for at fortælle dem, hvordan de skal gøre tingene. Udvekslingen er gensidig. Vi kommer som deres venner – og det har taget tid at skabe den relation, da der er meget rang og hierarki i deres kultur. Vi måtte sige til dem, at vi arbejder sammen og er ligeværdige. Derfor har vi også kunnet arbejde sammen i så mange år, for vi har deres tillid, og de har vores. Det betaler sig bare i det lange løb. Vi har en tæt relation og har tæt kontakt med dem. Vi er ikke bare ”donorer”, men vi er en familie, og vi snakker meget om at være ledt af Guds ånd.”

Gud har overblikket

Når Tina og Carsten ser tilbage på arbejdet, er de ikke i tvivl om, hvad der har gjort størst indtryk på dem.

”Det, der har sat sig dybest i mig, er, at vi er gensvar på Guds kærlighed,” siger Tina. ”At høre børnene lovsynge Gud er så stærkt. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder for mig, at de elsker ham. En anden ting er masai-mødre. Vi har arbejdet meget med dem i løbet af de 20 år. De her kvinder er så ekstremt fattige. De ved ikke altid, hvornår de får mad og må leve med, at deres børn bliver syge og dør, og at de selv og deres ægtefæller kan blive syge. Deres liv er så skrøbelige. Høsten kan slå fejl, fordi regnen udebliver, og så ved de ikke, hvordan de får mad resten af året. For mig lever de i en prøvet tro. En prøvet tro, der er dyrebar i Guds øjne. Den er ikke letkøbt. Det er ikke som hos os, hvor vi oplever noget, og så bliver vi gale på Gud. Sådan er det ikke hos dem.
De har den dybeste tiltro til Gud, selv om de oplever de her ting. Det er så stærkt og rørende for mig. Vi er her, fordi de kalder på hjælpen, og vi er et gensvar på hans kærlighed. Vi kan ikke bære alle disse mennesker, men vi kan sove roligt om natten, fordi vi kan lægge dem i Guds hænder. Vi kan hvile i, at Gud har overblikket.”

Tina og Carsten har en meget ydmyg tilgang til deres arbejde og ønsker ikke på nogen måde, at fokus skal være på dem som personer. Derfor blev 20-års jubilæet heller ikke fejret med stor fest og opmærksomhed. ”Vi brugte dagen på at bede og takke Gud, men vi vil bringe festen til børnene senere,” siger Tina med et smil.

”Vi har en bestyrelse, som bruger meget tid i bøn for arbejdet. Så de ting, vi har skullet tage stilling til, har de været med til at bede igennem, og sammen har vi søgt Gud for retning igennem tiden. Vi ser os selv som nogen, Gud sender ud på en mark for at arbejde,” siger Carsten. ”Gud er den, der sender, men han giver altid én det med, man skal bruge. Han sender os ikke tomhændede, men giver redskaber, og han sender regn og liv og vækst. Det er det, vi ser.”

Gud arbejder

”Efter 20 år har vi fået den erfaring, at når vi gør én ting, så gør Gud en million ting,” siger Carsten. ”Det er ham, der handler, og det er ham, der drager folk til sig. Det er ham, der finder de børn, vi hjælper. Det er som historien om det fortabte får. Når vores medarbejdere går ud og opsøger og finder de her børn og tager dem med på hjemmet, så er det egentlig Gud, der gør det igennem dem. Det har været noget af det mest fantastiske at opleve. Hvor er det fantastisk at se, at Gud går i forvejen og arbejder i det skjulte, langt mere end vi kunne have tænkt og gjort. Derfor er vi ikke bekymrede, for det afhænger ikke af os. Nu har vi været igennem en generation af børn og er i gang med den næste, det er jo ikke imponerende i løbet af 20 år. Vi kunne måske have gjort mere. Men den forvandling, der sker med et barn, er det hele værd. Hvis det bare havde været ét barn, så havde det været det hele værd. For at se, hvordan Gud drager et barn til sig, og barnet langsomt begynder at elske Gud og tage ham til sig. Det, synes jeg, har været fantastisk at se, hvor lille en rolle vi spiller i det, og hvor stor en rolle Gud har spillet.”

Fremtiden

Da jeg spørger parret, hvordan fremtiden ser ud for BørnSulter, mødes jeg af smil fra dem begge.

”Fremtiden lægger vi i Guds hænder, for han er trofast, og han er stor,” siger de enstemmigt. ”Vi må stole på, at han giver os lige det, vi har brug for, for at gøre det, han vil have os til. Vi er blevet klar over, at nogle gange starter Gud noget, som han også slutter igen på et tidspunkt. Nogle gange starter Gud noget i nogle hjerter, som fører til et sted, og så skifter det måske retning eller ændrer form. Det skal ikke køres videre for enhver pris. Vi lader os lede derhen, hvor vi oplever, at Gud leder os til. Det har krævet tillid for dem, der giver. Men de giver trofast. Men vi arbejder, som vi gør, i respekt for Gud. Han har langt højere tanker, end vi har, og et større overblik. Han kender morgendagen – det gør vi ikke.”

Tina og Carsten lægger ikke langsigtede planer for fremtiden, da de ofte må reagere på pludseligt opståede hændelser og akutte behov. ”Som da vi i februar reagerede på en krise blandt masaierne, hvor en langvarig tørke igen efterlod dem sultramte. Her indsamlede vi midler i Danmark til 19 tons majs til over 1.000 mennesker i området.”

---

Går i lydighed

”Efter 20 år spørger vi os selv, hvordan vi kan holde kursen og blive ved. Så må vi minde os selv om, at vi må koble os på Guds godhed og Guds barmhjertighed, fordi vi ikke kan holde den samme standard hele tiden, som Gud gør. Så kan det lade sig gøre at holde den langvarige lydighed i samme retning og ikke sige, at nu er det ikke sjovt længere. Vi oplever stadig, at vi skal blive ved, indtil Gud siger, at nu er det slut,” siger Carsten, og Tina tilføjer: ”Jeg blev først kristen som voksen, og derfor er det så vigtigt for mig, at man oplever at blive favnet, lige som de her børn. Man har bare lyst til at give igen resten af sit liv i taknemmelighed, og det håber vi bare at få lov til. Taknemmelighed over at blive frelst og at opleve, at børnene bliver det. Det betyder utrolig meget for mig,” slutter Tina.

Om BørnSulter:

En organisation, hvis formål er at hjælpe børn og fattige i nød. BørnSulter driver et hjem i Tanzania og Nepal med 20 børn i hvert hjem. BørnSulter deler nødhjælp ud og hjælper fattige i mange forskellige situationer i de områder, hvor de er engagerede. BørnSulter har hjulpet flere fattige kirker med bl.a. bibler og hjælp til at fejre jul. BørnSulter hjælper børn via fadderskabsordninger, hvor man kan støtte et fadderbarn.

BørnSulter har et ’Mother and Child Care’-program, hvor børn har fået hjælp til skole, og hvor både børn og mødre har fået hjælp til bl.a. hospitalsbesøg. Man kan støtte på følgende måder: Man kan blive fadder til et barn, som enten er på hjemmet eller i en familie. Man kan blive protektor for et af hjemmene. Man kan give et engangsbeløb til støtte, hvor behovet er størst, f.eks. til mad, vand osv. Man kan blive medlem for 100 kr. om året.

Aktuel indsamling

Lige nu er BørnSulter i fuld gang med at hjælpe efter den store naturkatastrofe i Nepal, hvor oversvømmelser har skabt kaos og stor nød. ”Vi iværksætter vores egen nødhjælpsindsamling i Danmark, da vi har kontakter til kirker i området i Nepal, som vi ønsker at hjælpe gennem nødhjælpspakker. En nødhjælpspakke, bestående primært af mad og hygiejneprodukter. En nødhjælpspakke til en familie på fire, koster 417 kr. og giver hjælp i fem måneder.

Hvis nogen læsere vil hjælpe, kan det gøres på MobilePay 70747 og nødhjælpskonto: 1551 3708059188 (Gaver til BørnSulter er fradragsberettigede).