Rekordår for Bibelselskabet

For Det Danske Bibelselskab blev 2002 et rekordår, da der blev solgt 30.760 Bibler og 26.944 Nytesta-menter i boghandlere.Desuden uddelte Bibelselskabet i samarbejde med kirkerne 17.262 Bibler til danske skoler. I samarbejde med Gideonitterne blev det til 50.000 eksemplarer af Det Nye Testamente og 10.000 eksemplarer af en særlig tresproget udgave af Det Nye Testamente.

Det er rekord, da der ikke siden den nye bibeloversættelse fra 92 er blevet solgt og uddelt så meget. Og det er meget glædeligt, mener Morten Aagard (billedet), generalsekretær i Det Danske Bibelselskab: – Vi oplever en stærk stigende interesse for Bibelen og dens fortællinger, siger han. – Danskerne er igen optaget af værdier og optaget af, hvordan vi lever vores liv som enkeltpersoner og som samfund.

– Det er klart, at debatten om Koranen og Islam er med til at skabe interesse for åndelige og moralske værdier også i den danske befolkning, og så griber vi tilbage til vores eget udgangspunkt – Bibelen, slutter den afgående generalsekretær.