Kan en bibeloversættelse være både tekstnær, tilhørernær og klar?
Ønskerne til en ny bibeloversættelse stritter i hver sin retning, påpeger kronikøren med henvisning til en kronik i Kristeligt Dagblad.

”Tekstnær, tilhørernær og klar” – sådan formulerer de to teologer, Hans-Ole Bækgaard og Børge Haahr Andersen deres ønsker til den nye bibeloversættelse i en kronik i Kristeligt Dagblad den 31.10. 2026.
Ordet ”tekstnær” er et moderne udtryk for ”ordret” eller ”præcis”, som de også udtrykker det, mens ”tilhørernær” er et hjemmestrikket ord, der nok betyder, at man bruger et sprog, som tilhørerne formodes at forstå. Ordet ”klar” er uklart, men skal her forstås som ”nem og tydelig at forstå”. De to teologer taler på vegne af ”storforbrugere” af Bibelen, og de omtaler sig selv som sprogkyndige mennesker, hvilket jeg fortolker som nogle, der har læst græsk og hebraisk, men ikke sprogvidenskab eller oversættelsesteori.
Mit svar som bibeloversætter er, at det ikke er muligt at opfylde alle tre ønsker på en gang, fordi de stritter i hver sin retning.
Bibelselskabets fire kriterier
Bibelselskabet har fire perspektiver for den nye oversættelse, som de prøver at afbalancere imod hinanden. Det vil altid blive et kompromis mellem 1) kildesprog, 2) moderne dansk, 3) traditionen og 4) anvendelsen. At dømme ud fra de foreløbige prøveoversættelser er det traditionen, som vejer tungest. Der er et konstant tovtrækkeri mellem kildesprog (tekstnær) og moderne dansk (klar/forståelig).
Traditionen og anvendelsen (tilhørernær) er meget elastiske. Hvilken tradition? Hvilken anvendelse? Hvilke tilhørere? Hvis tilhørerne er kendt med det særlige danske bibelsprog, der bruges i den autoriserede bibel, kan de godt forstå meget ud fra deres baggrundsviden, selvom oversættelsen er uklar.
Danske oversættelser
De to teologer begynder deres kronik med at omtale Luthers udmærkede principper for oversættelse. Men det er jo netop ikke den danske bibeltradition, eftersom professor og biskop Hans Poulsen Resen forkastede den lutherske oversættelse i skikkelse af Christian den Tredjes bibel fra 1550. Argumentet var, at den var for langt fra grundteksten. Derfor lavede Resen sin egen meget tekstnære oversættelse (i 1604-07), som er kendt for at være nærmest uforståelig.
Efter ærkebiskop Hans Svanes revision blev den oversættelse til den kongeligt autoriserede fra 1647. Lige siden har de autoriserede oversættelser fulgt den resen-svaningske tradition i stedet for Luthers principper.
Internationale bibeloversættelser
I internationalt regi arbejder bibeloversættere med fire grundlæggende kriterier: 1) Accuracy (nøjagtighed), 2) Naturalness (naturligt, almindeligt sprog), 3) Clarity (klarhed, forståelighed) og 4) Acceptability (godkendelse hos brugerne/præsterne). Mange bibellæsere tænker, at jo mere tekstnær en oversættelse er, jo mere nøjagtigt kan den gengive grundtekstens mening. Det er den samme fejl, som Resen begik.
Nøjagtighed drejer sig om at gengive den oprindelige mening på en måde, så læseren så vidt muligt får den samme forståelse, som de oprindelige tilhørere ville have fået. Men går man fra et sprog til et andet og fra en tid/kultur til en anden, er man nødt til at have en vis frihed fra den tekstnære spændetrøje for at få meningen klart frem.
Engel eller udsending?
Lad mig illustrere problemerne ved at sammenligne nogle tekstnære gengivelser fra prøveoversættelsen af Markus med en mere klar og nøjagtig eller præcis gengivelse (angivet i parentes):
Markus 1,2 jeg sender min engel (jeg vil sende min udsending- Bibelen på Hverdagsdansk, Bph). Det handler om Johannes Døber. Det hebraiske og græske ord for ”engel” betyder egentlig ”udsending”.
Om man i oversættelsen bør bruge det ene eller andet ord, afhænger af sammenhængen. I dette vers er der ikke tale om en engel, men en menneskelig udsending, dog en udsending, som er sendt af Gud. En tekstnær og præcis oversættelse skal ikke bruge det samme danske ord i alle sammenhænge. Kun når man tager hensyn til sammenhængen, kan man få en præcis gengivelse af den oprindelige mening.
Brølede Johannes i ørkenen?
1,3 brølende stemme i ørkenen (råb i ødemarken). En ørken på dansk er kun sand, mens det græske ord beskriver et ubeboet område, hvor man ofte vogtede får. Det er altså en upræcis gengivelse, fordi den ikke tager hensyn til det danske sprog. At Johannes skulle ”brøle” lyder mærkeligt, når det samme græske ord i andre sammenhænge er oversat med ”råbe” (F.eks. Markus 15,34). Man må også tænke på, hvad situationen kræver. Hvorfor ændre en udmærket oversættelse som den fra 1992 uden grund? Der er jo heller ingen engelske oversættelser, der siger ”roaring”.

Flere eksempler
1,28: i Galilæas naboom-råder (1992: overalt i hele Galilæa). Den græske tekst er her misforstået. Ordet ”naboområde” er i ental, så teksten betyder hele det omkringliggende område i Galilæa. Der er ingen grund til at ændre fra 1992.
1,45 spredte budskabet (1992: prædike ordet, fortalte, hvad der var sket – B2020). Det græske ord (kerusso) betyder at proklamere. Ordet ”prædike” dur ikke her, så spredte er bedre. Men ”budskab” er misvisende, for ordet ”logos” her henviser til, at manden var blevet helbredt.
2,26 gik ind i Guds hus (hen til Guds bolig – Bibelen på Hverdagsdansk). På Davids tid var templet ikke bygget, så der er tale om Guds telt. Desuden gik han ikke ind i boligen, men hen til boligen, hvor ypperstepræsten hentede brødene. Det græske ord eis kan betyde både ind i og hen til, men kigger man efter i beretningen i 1 Sam. 21,7 står der tydeligt, at David bad om brød, og det var præsten, som gav ham brødet. David hentede det ikke selv inde i Guds telt. Når man oversætter Ny Testamente, bør man også se på Det gamle Testamente.
4,32 større end alle andre planter (større end alle andre urter/haveplanter – BpH siger krydderurter). Det græske ord her betyder ikke planter i almindelighed. To andre steder oversættes det med grønsager. En sennepsplante er jo ikke større end alle andre planter, men kan godt blive halvanden meter høj.
6,3 de blev forargede på ham (de ville ikke acceptere, at han kunne være Messias – BpH)
At blive forarget på NT græsk betyder enten at miste troen på Jesus eller ikke komme til tro.
6,22 Herodes’ datter, der også hed Herodias (1992: Herodias’ datter). Der er ganske vist en fejlagtig græsk tekst, som den nye oversættelse følger, men når vi nu ved, at Salome ikke var datter af Herodes, men af Herodias, kan man godt bruge den viden til at vælge nogle andre manuskripter.
6,52 de havde stadig ikke fattet det med brødene, tværtimod var deres hjerter lukkede (de kunne simpelthen ikke forstå det – B2020).
På dansk kunne man sige, at de kunne ikke få det ind i hovedet. Det har intet med hjertet at gøre, for på dansk hører forståelse og viden hjemme i hovedet.
8,7 nogle småfisk, og Jesus velsignede dem (Jesus takkede/lovpriste Gud – BpH). Fiskene blev ikke velsignet.
8,31 opstå efter tre dage (på den tredje dag – BpH, eller to dage senere). De tre dage skal tælles inklusivt, så dagen for korsfæstelsen (fredag) er første dag, dagen efter bliver anden dag (lørdag), og to dage efter (søndag) bliver tre dage efter på græsk og hebraisk. Normalt står der ”på den tredje dag”, men det er samme betydning, som når der står ”efter tre dage”. (Et eksempel på, at man kan blive vildledt af tekstnære oversættelser.)
14,38 kødet er svagt (I er svage i egen kraft – BpH). Det hjælper ikke at sige krop her, som B2020 gør. Det ”kødelige” er i modsætning til det åndelige. Græsk har et andet ord for krop.
15,25 fodnote i prøveoversættelsen: Den tredje time er ifølge romersk tidsregning den tredje time efter solopgang, det vil sige cirka klokken ni. (Der skulle have stået: Den tredje time er ifølge jødisk tidsregning den tredje time efter solopgang, det vil sige cirka klokken ni.) Det er kun i Johannesevangeliet, vi møder romersk tidsregning, som begynder ved midnat/middag.
16,17 de skal tale nye sprog (tale med nye tunger). At tale i tunger er ikke det samme som at tale nye sprog. Det er ikke et dagligdags udtryk, men det er et teknisk, teologisk udtryk, som skal bevares. Selv B2020 lavede ikke om på det.
De her eksempler og mange flere er blevet sendt til Bibelselskabet. Der er mange lignende eksempler i min bog: Kunsten at oversætte Bibelen.


