Helligvandring ud – og tilbage igen
Pilgrimsvandring i nærmiljøet er emnet for Peter Ruges anderledes pilgrimsbog, Kirkevandring, der også inddrager psykologi og religionsvidenskab.I disse år udkommer en jævn strøm af pilgrims-rejsebøger af forskellig art på det kirkelige bogmarked.H. C. Andersens og rejsebranchens til ulidelighed gentagne at rejse er at leve har dermed fået en dimension, hvis fineste kendemærke er, at den går i dybden og ikke blot er en del af oplevelses-industrien. At rejse er derfor i dag i høj grad blevet identisk med at være søgende.
Med den foreliggende bog går sognepræst Peter Ruge i dybden med en pilgrimsvandring i det mere nære miljø, hvor man som oftest har sin daglige gang. Kirkevandring kalder han denne form, hvor man skal turde at kunne møde det kaotiske i sig selv – og planlægge mødet.
for det hellige
Undervejs opsøger man kirke eller gudstjeneste som det helliges sted for at bede om hjælp og støtte til at bære. Kirkevandring er således ikke en impulsiv eller tilfældig gåtur, der lægger vejen om ad kirken … [og] heller ikke en gruppevandring gennem landskabet med kirker som stationer for andagt og fordybelse. Kirkevandring er en omhyggelig, struktureret vandring til én kirke, til én gudstjeneste som repræsentation for det hellige (s. 64).
Peter Ruge giver gode, fine anvisninger på det arbejde, der må gå forud for kirkevan-dringen, og pointerer, at der naturligvis ikke kan gives garantier for, at man finder, hvad man søger – men som et minimum har man opfyldt dén ene betingelse for at få hjælp eller svar, at man har vandret til kirke med lidenskab og seriøsitet.
Men også vandringen hjem – dvs. fra det hellige tilbage til det verdslige – behandles i denne interessante praksis-bog.
Den er til dels en udmøntning af et udviklingsarbejde omkring nutidig, kristen fordybelse, udført ved Svenstrup Kirke på Als, hvor forfatteren har sit eget daglige virke.
Bogen inddrager udover teologien også psykologi og religionsvidenskab. – En lidt anderledes pilgrimsbog, men anderledes er ikke det værste, man har.
Peter Ruge:
Kirkevandring
– en spirituel praksis
147 sider 240 kr.
Religionspædagogisk
Forlag