Nyt materiale til babysalmesang

Nu findes der et inspirerende og afprøvet værktøj til opbygning af babysalmesangsforløb.Lene Bordoff har netop udgivet Babysalmesang – kirkeåret rundt, en kursuskøreplan til babysalmesang. Bogen giver masser af vejledening og konkrete eksempler på egnede salmer, annoncering, tilmelding, forløb og afslutning. Bogen indeholder også noder til Fadervor, som Lene Bordoff har skrevet musik til og ”Babypræludium,” som hun har komponeret og dedikeret til alle babysalmesangs-babyer.
Babysalmesang – kirkeåret rundt giver vejledning til et kursusforløb på 10 lektioner med program for, hvilke salmer og aktiviteter der skal bruges hver gang.
Bogen er nem at gå til og lige til at bruge for præsten, organisten, musikskolelæreren, forælderen, og hvem der ellers måtte stå for babysalmesangen. Udgivet af Wilhelm Hansen Musikforlag.
Sidsel