En verden i bøn – et tros-eventyr

Et radioaktivt ægtepar fra Amager forsøger at gøre Pinsedag til fælles bededag i Danmark – ligesom i resten af verden.Per og Kirsten Nielsen driver den kristne radio- og tv-station UCB Danmark med en vision om landsdækkende kristen radio.

Blandt andet vil der som noget nyt være bøn på Skamlingsbanken i Sønderjylland. Desværre er der en mørk plet på landkortet: Fyn. Det er småt med oplysninger om bøn på Fyn, fortæller Per og Kirsten.

De sender nyheder fra Israel, de har en butik med gospelmusik, bøger og gaveartikler fra Israel i København; til interesserede sender de andagtshæftet Et ord til Dagen med en daglig bibellæseplan fra United Christian Broadcasters (www.ucb.dk).
Per og Kirsten har også været initiativtagere til den danske Global Day of Prayer, som næste gang bliver pinsedag d. 31. maj 2009.

Afrika inviterer til Gobal Day of Prayer

– Det begyndte her i Danmark med, at vi fik besøg af en newzealandsk radiokollega, som spurgte, om vi havde hørt om Global Day of Prayer (GDOP), der dengang kun fandt sted i det sydlige Afrika, fortæller de.
– Han opfordrede os til at holde øje med det, og det gjorde vi så. Siden fik vi en henvendelse fra Cape Town, Sydafrika, hvor de inviterede hele verden til at være med til GDOP i pinsen 2005. Det endte med, at vi sendte materiale ud til de menigheder, forstandere, præster og tværkirkelige organisationer, som vi havde adresser på, og som kunne være interesserede, fortæller Per.

Vi begyndte selv

– Vi henvendte os først til de bedeorganisationer, som var landsdækkende og tværkirkelige, men de havde svært ved at afse ressourcer til opgaven med at organisere GDOP i Danmark. Derfor startede vi det selv. Vi havde selv oplevet, hvor meget lignende internationale bønnefremstød havde betydet andre steder.
I 2005 havde vi så den første samling med GDOP i Midtjylland med omkring 100 personer, som var samlet i ti dage. For GDOP opfordrer til ti dages bøn før selve den globale bededag. Det var en stærk oplevelse. Året efter havde vi et fællesmøde dels i Evangeliekirken, dels på Rådhuspladsen i København med 500 mennesker i 2006, siger Kirsten.

Stigende interesse

Kirsten og Per kunne efterhånden spore en interesse rundt om i landet hos bedegrupper og præster. De gentog derfor alt arbejdet med at oversætte og trykke 10.000 bedeguider med bedeemner til GDOP i 2007. De blev sendt ud over hele landet inkl. Færøerne og Grønland. Der var 800 personer i bøn på Rådhuspladsen i København. Samtidig havde de lagt dansk tale ind på en 12-minutters film med glimt fra GDOP over hele verden. Også den blev sendt rundt i hele landet. Så begyndte der at komme god respons fra forskellige steder, bl.a. Århus og Ålborg, og der opstod flere GDOP-forbønsgrupper i landet.
I 2008 var der mere end 80 GDOP-grupper i Danmark, og ca. 1500 personer samledes på Rådhuspladsen i København til GDOP pinsedag.
Det var således i 2007 og 2008, at GDOP blev landsdækkende, og man samledes i flere byer til bøn. Lige nu har 13 byer i Danmark bøn på GDOP, som næste gang bliver pinsedag den 31. maj.

Græsrødderne er vigtige i bøn

Per og Kirsten lærte af deres erfaringer, at de ud over henvendelser til kirker, menigheder og tværkirkelige organisationer også skulle få fat i græsrødderne, dvs. folk med et hjerte for bøn.
– De var ikke lette at finde; de fleste findes under radaren, er anonyme og derfor svære at komme i kontakt med.
Da vi målrettet gik efter græsrødderne, begyndte der virkelig at ske noget. Mange steder var det mindre grupper, andre steder var det menigheder. Vi kan se, at nogle af de tværkirkelige bedegrupper, der findes i enkelte byer, er blevet inspireret af GDOP.
– I Ålborg var der allerede et bedefællesskab i gang, og GDOP gav menighederne i byen en ny mulighed for at mødes på tværs, siger John Nielsen, forstander for Missionsforbundets kirke Bethania i Ålborg.

Hvordan kommer man i gang med GDOP?

– Der er ingen restriktioner, alle kan være med. Vi kan tilbyde GDOP-materiale og information, men lokalt finder man sin egen måde at gøre det på, siger Kirsten og Per.
– Vi skaber ressourcerne, som kan hjælpe folk i gang, men vi skal ikke styre det. Vi spørger ikke, hvilken kirkeretning folk kommer fra; hovedsagen er, at man beder sammen. Der er kun ét ønske fra selve arrangørerne af GDOP i Sydafrika, og det er, at alle lande beder den ”bøn for verden”, som står i bedeguiden. Det kan enhver gruppe eller menighed klare, og ellers kan man gøre, som man synes: Liturgisk eller med høj musik, kirke eller hjem, i små eller store grupper.
Per og Kirsten mener, at det er med til at give den enkelte kristen et større udsyn at bede sammen med hele verden.
I 2008 var kristne i 214 af verdens 220 lande med i GDOP, som er knyttet sammen og bakkes op af en række internationale og nationale bede-netværk (se www.globaldayofprayer.com).


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Tiden er knap

– I 2005 var ca. 20.000 personer samlet i The Cape Church, Kairo, men i 2008 kunne man ikke få lov til at samles dér; til sidst fik man adgang til en kristen skole med plads til kun 1500 personer.
Et par dage efter GDOP kom sikkerhedspolitiet og ransagede stedet på voldsom vis; det var en ’høflig’ måde at sige, at ’det gør I ikke igen.’ Det er helt tydeligt, at de kristne i Egypten er under stort pres, siger Per Nielsen.
– En jordansk præst har for nyligt sagt, at vi skal kende vores tid i Europa. Vi har stadig mulighed for at samles og bede; i Mellemøsten er døren lukket for de store fælles bedemøder. Det samme kan ske i Europa. GDOP giver os netop en fornemmelse af, hvad der sker i verden.

Bøn er ikke bare bøn

– Der sker noget i ens by, når der er bøn i fællesskab og enhed; de kristne bliver mere bevidste, så bøn er ikke bare bøn, siger Kirsten.
– Jesus siger jo, at når to eller tre er samlede i enighed, dér vil han være (Mat. 18:20), Der ligger noget i at bede i enighed, supplerer Per.
– Der er forskel på bøn alene og i fællesskab. På pinsedagen var alle jo samlede ét sted (Ap.Gern. 2:1), og da skete der noget! Det betyder noget, at man i hvert fald pinsedag er samlet i bøn sammen med resten af verden, så det bliver som en tidevandsbølge af bøn, der ruller hen over jorden i det døgn; vi ved godt, at kristne beder over hele verden hver dag. Men at vi står sammen med kristne den dag, det tror vi betyder, at der sker noget i den åndelige verden, fremhæver Per og Kirsten.
– Vi blev indbudt til at deltage i en international konference i London, hvor flere store verdensom­spændende bønnenetværk deltog. Og man var enige om, at bøn og mission hører sammen.
Ingolf Ellssel, leder af den europæiske sammenslutning af pinsekirker, har sagt, at om ti år vil det enten være forbudt eller så socialt uacceptabelt at missionere i Europa, at det gør man bare ikke. Derfor er der grund til at bede og missionere netop nu.

– Hvordan kan man lokalt forberede Global Day of Prayer i 2009?
– Vi er en mindre arbejdsgruppe, der planlægger næste GDOP, og der er grupper rundt om i de større byer, hvor man allerede er i gang og forbereder GDOP. Blandt andet vil der som noget nyt være bøn på Skamlingsbanken i Sønderjylland. (Her er Birgitte Delfs, Haderslev, leder af arbejdsgruppen.)
Desværre er der en mørk plet på landkortet: Fyn. Det er småt med oplysninger om bøn på Fyn, fortæller Per og Kirsten.
– Man er velkommen til at indsende information til den danske hjemmeside: www.globaldayofprayer.dk Her kan man være opdateret med samlinger, hvis vi altså får at vide, hvad der sker rundt omkring, slutter Per.


Artiklen fortsætter efter annoncen: