Diakoner vil tjene samfundet

Blev indviet på Diakonhøjskolen med biskops velsignelse.Unge bliver ofte beskyldt for at være individuelle og egoistiske. Men søndag den 18. januar havde en flok unge valgt en uddannelse, der mere går ud på at tjene andre mennesker end at tjene penge.
18 nye diakoner fik i Sct. Pauls Kirke kirkens velsignelse til at arbejde med børn, unge og ældre. Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, deltog i indvielsesgudstjenesten sammen med præst og forstander for Diakonhøjskolen Jens Maibom Pedersen og sognepræst ved Sct. Pauls Kirke Erik Møller.
sl