Min dejlige kat

Jeg er den stolte ejer af verdens dejligste kat – ja, det var altså mig, der fik den. Det er en sort og hvid kastreret hankat på 4½ år. Han vejer godt 7 kg og går under navnet My.Det lille kræ giver mig så megen glæde i hverdagen, og jeg kan slet ikke forstå, at jeg har kunnet bo alene uden ham.
Når jeg kommer hjem fra arbejde, bliver han helt ekstatisk og ruller rundt på ryggen, indtil jeg kommer og aer ham. Når jeg sætter mig ned og ser tv, miaver han løs og kræver at få lov til at ligge på mit skød. Når jeg taler i telefon, bliver han dybt fornærmet over, at jeg ikke har al min opmærksomhed på ham.
Og når jeg går i seng, kommer han farende med en vatpind og vil lege apport (han er nemlig ikke bare den dejligste, men også den særeste kat i verden).
Kort sagt kræver min kære kat al den opmærksomhed, han overhovedet kan få. Hvorfor? Fordi han elsker at være sammen med mig, og fordi jeg er hans ”mor.”

Hvorfor opfører jeg mig ikke på samme måde i forhold til Gud? Gud er jo min far, og jeg elsker at være sammen med Ham. Desuden ved jeg, at Han elsker mig endnu mere, end jeg elsker min kat – og det er altså meget!
Hvad er det så, der gør, at jeg nærmest skal tage mig sammen til at læse i Bibelen eller bruge tid på bøn og stilhed? Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har dette problem, men det gør det altså ikke mindre underligt.
Så til alle os, der har det sådan: Lad os prøve at lære noget af My. Lad os prøve at finde ind til den enkle og barnlige begejstring over at være sammen med en far, der elsker os og glæder sig, når vi bruger vores tid på Ham.
Til sidst vil jeg lige sige, at jeg godt kan blive træt af min kat, når han kræver mig konstant, men jeg ved, at Gud aldrig bliver træt af os!