International missiolog til Danmark
Ung forening slår stort brød op i ÅrhusUngdomsorganisationen Afrika In Touch har inviteret to kapaciteter indenfor missions-teologi til Danmark.
Det er Martin og Elizabeth Goldsmith, som er internationalt kendt for deres bøger og foredrag.
– Vi håber, at mange har lyst til at deltage i snakken om mission, da emnet også er aktuelt i vores hverdag her i Danmark, siger Annette Kaag, som er næstformand i Afrika In Touch.
Organisationen er udsprunget af Sudanmissionens børne- og ungdomsarbejde, og er nu blevet voksen og selvstændig.
Afrika In Touch har ca. 1000 medlemmer, som interesserer sig for Afrika og mission.
Organisationen vil gerne gå nye veje i mission. I sidste uge arrangede AIT en rejse til London, hvor godt 20 deltagere mødte spændende folk, som er engageret i mission.
Og ved at invitere Elizabeth og Martin Goldsmith til Danmark appellerer AIT bredere.
Goldsmiths er interessante for alle, der er interesseret i mission og teologi. Derfor har AIT henlagt en dag med parret på Menighedsfakultetet i Århus, hvor alle kan komme lørdag den 8. marts kl. 13-22.
Elizabeth har en universitets-grad i ernæring fra London University og har derefter gået på Redcliffe Bible College, før hun kom ind i Overseas Missionary Fellowship. Hun er født som datter af missionærforældre i Kina og var i japansk krigsfangenskab i tre år i Kina.
Hun har skrevet adskillige bøger, bl.a. sin egen livshistorie God can be Trusted og en fortælling om sin familie som 4. generations missionærer Roots and Wings (på dansk Rødder og Vinger).
Martin er jøde, født i England, var russisk tolk af profession, har studeret Modern Languages på Oxford University med yderligere studier i russisk politisk tankegang. Har læst teologi på en evangelisk anglikansk skole i Bristol, før han gik ind i OMF. Martin skriver også bøger, bl.a. Matthew and Mission: the Gospel through Jewish Eyes, Good News for alI Nations: Mission at the heart of the N.T., Jesus and his Relationships, What about other Faiths, Islam and Christian Witness, Who is my Neighbour? og sin livshistorie Lifes Tapestry
Elizabeth og Martin arbejdede som missionærer i Indonesien, Malaysia og Singapore i 10 år, før de begyndte at undervise ved All Nations Christian College i 24 år. De sidste år har de arbejdet fuldtids i en rejsende tjeneste over hele verden – i gennemsnit et forskelligt land hver måned plus meget i England.