Turistkirke lykkedes igen

Søndervig Turistkirke samlede op til 90 til søndagsgudstjeneste i sommer.- Det er gået over al forventning!Det siger Kurt Pihlmann, der med sin hustru Annie endnu engang har arrangeret turistkirke
i feriebyen Søndervig sommeren igennem.
Der var hverken alter, kors eller andre kristne symboler i ”kirkerummet” på kroen Beach Bowl, hvor gudstjenesterne blev holdt hver søndag.
Til gengæld var gudstjenesterne godt besøgt af op til 90 deltagere.
– På et typisk møde er cirka 45-50 udlændinge. De øvrige 20-30 personer er danskere. I søndags var vi 90, fortæller Pihlmann til Udfordringen.
Og arrangementet fik god pressedækning med en helside i Dagbladet Ringkøbing Skjern.
Salmerne blev sunget på dansk og tysk samtidig, og
prædikener og andre indlæg blev oversat fra dansk til tysk. Efter gudstjenesten uddelte Annie Pihlmann gratis eksemplarer af Det Ny Testamente på tysk.
Annie og Kurt Pihlmann fik ideen til turistkirken under en ferie på De Canariske Øer, hvor de deltog i en turistgudstjeneste.
Søndervig Turistkirke startede i sommeren 2006. Pihlmanns er selv medlemmer af Herning Frikirke.