IM: Guds rige er nu og her
Guds rige er ikke blot noget, der venter i fremtiden. Det er nu og her. Og det er temaet for Indre Missions årsmøde i DGI-huset i Vejle den 11-12. juni.– Vi vil gerne pege på, at Guds rige ikke er en virkelighed, som ligger foran os, men er realitet nu og her. Jesus er sendt til verden, og i ham er den store fremtid allerede blevet nutid, siger Indre Missions formand, sognepræst Anders Dalgaard.
Og derfor er temaet for årsmødet Som et sennepsfrø. For Guds rige er et frø, der rummer noget stort.
Lørdag den 12. juni inviteres til Paletten, der dels består af en familiefest, to foredrag og et værksted, der skal fostre kreative ideer til mission.