Ung bymenighed efterlyser tydelig folkekirke
Unge er dødtrætte af 68er-generationens uansvarlige omgang med ægteskab og familie, siger Keld Dahlmann, præst i Aarhus Valgmenighed, i åbent brev.Folkekirkens leflen for alt og alle senest med forslaget om kirkelig velsignelse af homoseksuelle er et generationsproblem. Unge i dag vil have en kirke med holdninger.
Det siger Keld Dahlmann, præst i Aarhus Valgmenighed med 500 mest unge medlemmer.
I et åbent brev til folkekirkens præster og menighedsråd i Præsteforeningens Blad giver han sit indlæg i debatten om kirkelig vielse af homoseksuelle:
– Via mit arbejde er jeg i kontakt med mange yngre veluddannede kristne. De er dødtrætte af 68er-generationens uansvarlige omgang med ægteskab og familie. De har innovativ kraft og er uundværlige bidragydere, hvis kirken i Danmark skal have nogen fremtid.
– Men de bliver ikke i en folkekirke, der ikke tør udfordre sine medlemmer. De ved, at man må vælge. At man ikke kan leve i et homoseksuelt parforhold og samtidigt ville være i et ægteskab med far, mor og børn. At man må tage sig meget sammen for at bevare sit ægteskab, hvis man offentligt har lovet, at det gælder til døden.
Hvis Folkekirken bliver for rummelig, går det galt, advarer Keld Dahlmann:
– I saver den gren over, I selv sidder på, siger han.
Ikke kun fordi der intet grundlag er for homovielser i bibel og bekendelsesskrifter, men også fordi Folkekirken med et nyt vielsesritual for homoseksuelle afskærer forbindelsen til den vækkelseskristendom, som gang på gang har fornyet kirken:
– Det bliver i høj grad jeres villighed til at sætte grænser over for politisk pres, der kan redde Folkekirken fra at isolere de vækkelseskristne og dermed save den gren over, som den selv sidder på og som igen og igen, historisk set, har fornyet kirken indefra, skriver han.
Keld Dahlmann ser kristendommens udtryk i samfundet fra tre vinkler, der alle er afhængige af hinanden: vækkelseskristendom, kirke-kristendom og kulturkristendom.
– Som præst i den vækkelseskristne tradition ligger det mig meget på sinde at sikre en god forbindelseslinje til både kirke- og kulturkristne, siger Keld Dahlmann.
Og derfor bør man tænke sig ekstra grundigt om:
– Der er hverken i de bibelske tekster eller i kirkens tradition noget som helst at forkynde for et homoseksuelt par ud over syndernes forladelse, som de kan høre hver søndag ved enhver gudstjeneste. Hvad har man tænkt sig, jeg som præst skal sige til en homoseksuel vielse? Som mand og mand skabte han jer? spørger Keld Dahlmann.
