Sigurd tager på ny turné
Sigurd Barretts turné i kirker er så stor en succes, at entertaineren nu også tager rundt i kirker i foråret 2011.Sigurd, tøjdyret Snapper og orkesteret er netop nu ved at give de sidste af i alt 47 koncerter i kirker landet over.
– Alle steder meldes om udsolgt og ventelister, og derfor er det med stor glæde, at Sigurd har besluttet sig for at lave endnu en turné i foråret 2011 – med titlen Sigurd fortæller Bibelhistorier 2, lyder det fra Danmarks Kirkelige Mediecenter.
I Sigurd fortæller Bibelhistorier 2 vil der være andre sange og andre nedslagspunkter end i 1eren. Der er afsat 40 datoer i foråret 2011.