75-årig tidligere højesteretsdommer formand for granskningskomite

Den israelske regering har nedsat en undersøgelseskomite, der skal granske flotille-episoden, under formandskab af tidligere højesteretsdommer, Jacob Terkel, 75.Terkel, hvis navn også staves Turkel, er af polsk baggrund. Han er født i Tel Aviv, studerede jura ved Det hebraiske Universitet i Jerusalem og har gjort karriere som dommer. Han blev i 1995 udnævnt til højesteretsdommer og virkede i 10 år som sådan, indtil han til han gik af i 2005.

Andre israelske medlemmer af komiteen er professor i international lov, Shabtai Rosen, og generalmajor (af reserven) Amos Horev, tidl. præsident for Den politekniske Læreanstalt, Technion, i Haifa.

To internationale observatører vil blive medlem af komiteen: Nobel-fredsprisvinderen William David Trimble, Irland, og tidligere militærdommer Ken Watkins, Canada.

Statsminister Binyamin Netanyahu har på et regeringsmøde udtalt, at Israels politik vedrørerende Gaza-striben vil fortsætte, og at princippet er klart – at forhindre at krigsmateriel når ind i Gaza, men at tillade at humanitær hjælp og ikke-kontrabande gods kommer ind.

Netanyahu har haft et møde med den såkaldte kvartets Mellemøst-udsending, tidl. britiske premierminister Tony Blai, hvorunder denne bl.a. slog til lyd for “den omgående og ubetingede frisættelse” af den kidnappede israelske soldat, Gilad Shalit.

EU’s udenrigsministre ventes at ville drøfte karakteren af den israelske undersøgelseskomite.

Tyrkiets udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, siger, at han ikke har tillid til, at Israel – “et land der har begået et angreb på en civil konvoj i internationalt farvand” – vil udføre en upartisk undersøgelse.

Om Jacob Terkel vides, at han som dommer var optaget af civilret, at han opfattes som relativt konservativ, en stærk forsvarer af udtryksfrihed – men ikke har nogen erfaring i undersøgelseskomiteer.