Inspiration til gudstjenester og andagter

Til brug ved gudstjenester og andagtsstunder er nyligt udgivet et par små bøger.Bogen om alternative gudstjenesteformer indeholder 23 ideoplæg, som alle er afprøvet og fundet gode nok til at blive formidlet videre til andre, der har lyst til at forsøge sig med noget nyt. Nogle eksempler: ChillOut (v/Signe Malene Berg), Vandring (v/Elisabeth Lidell), Værkstedskirken (Messy Church) (v/Keld Balmer Hansen) og St. Bededag med Kristuskransen (v/Morten Miland). Mere end halvdelen af oplæggene er målrettet børn og unge og børnefamiler.
Det læses ud af biskop Skovsgaards forord til Tidebogen, at håbet med denne samling af bønner fra Davids Salmer og den sammenhæng, de er sat ind i, kan være med til at inspirere til et rigere bøns- og andagtsliv. Hvilket er velbegrundet med denne udgivelse.
NJV

• Solvej Gasseholm og Finn Andsbjerg Larsen (red.):
Prøv noget nyt – 23 ideer til gudstjenester • 85 sider
149 kr. • Unitas
• Ole Skjerbæk Madsen, Steen Skovsgaard og Kim Thinggaard (red.): Bibelsk fællesbøn – En enkel tidebog efter kirkelig tradition
98 sider • 125 kr. • Forlag1