Hvor blev de af?

Tak for serien “Hvor blev de af’?” om kristne ledere, som man måske ikke hører så meget om som tidligere. Og aktuelt: Tak til Svend Løbner for interviewet i uge 40 med en af den åndelige fornyelses grand old men, Michael Harry, — et interview præget af saglighed, soberhed og agtelse for den interviewede.
Du omtaler fornyelseskonferencerne i Roskilde i 1975 og ‘76, hvor domkirken i flere omgange fyldtes med folk fra vist alle kirkesamfund; og hvor Michael Harry lagde et stort arbejde både i forberedelserne, og under konferencen bl.a. som taler.
For undertegnede, som dengang stod lidt usikker overfor “det karismatiske”, nyt og ret ukendt, som det var os, kom det dér til at stå klart, at her var man på rette vej. Her var orden, her var godt og trygt at være. Og her var enhed, hvilket ikke mindst kom til udtryk, når der blev indbudt til samtale eller forbøn; da tog præster og ledere fra folkekirke, katolsk kirke og frikirker side om side sig af dem, som søgte op til alterskranken. Et fællesskab, som var kendetegnende og bekræftende i fornyelsen allerede fra først af. Efter Roskildekonferencen ‘76 var der “efterkonferencer” bl.a. i Århus; også her var Michael Harry med. Vi var fem fra Hjørring, som en aften i Lukaskirken hos ham og Tom Smail (engelsk præst og på sin måde blandt pionererne i fornyelsen) søgte forbøn for forskelligt. Uden at vi havde tænkt os det, blev vi fem fra den aften en bedegruppe. Gennem årene er flere kommet til — og nogle faldet fra. Men det, som begyndte efter Michael Harrys og Tom Smails forbøn, lever stadig; en lille og på mange måder uanselig bedegruppe.
Vi ser frem til om få år at fejre trediveårsdagen; meget gerne med Michael Harry som deltager.

Jytte og Poul H. Christensen,
Kingosvej 24
Hjørring