Hvor er den kristne julepynt?

Op til fejringen af den kristne jul er det hverken Jesusbarnet eller Jomfru Maria, der fylder i butiksvinduerne. Det kritiserer en række sognepræster.I forrige uges tilbudskataloger fra Bilka og Netto glimrede de kristne julefigurer ved deres fravær. Og der var heller ikke spor af kristendom i Føtex’ 24 sider lange julekatalog, skriver Kristeligt Dagblad.
Coops informationschef Jens Juul Christensen forklarer:
– Kunderne efterspørger det ikke i tilstrækkeligt omfang, og vores udvalg skal alene afspejle det, som vores kunder ønsker at købe. Vi ser det ikke som vores opgave at gøre kristen julepynt populær.
Sognepræst Poul Joachim Stender opfordrer nu landets kirker til at overtage salget af klassisk julepynt med kristne motiver.