Abbas fordømmer “Palæstina-papirerne” – og får heltemodtagelse

Præsidenten for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, har fordømt de såkaldte “Palæstinensiske papirer” og fik en heltemodtagelse af tusinder af palæstinensere, da han vendte tilbage til Ramallah på Vestbred-området igår efter et besøg i Egypten.Det var første gang, han viste sig offentligt, efter at den palæstinensiske TV-station Al Jazeera og det britiske blad “The Guardian” havde offentliggjort dokumenter, der afslørede, at han havde gjort store indrømmelser til Israel under fredsdrøftelser.

Demonstranterne afbrændte israelske flag med Al Jazeeras navn sprøjtet på Davidsstjernen.

Al Jazeera havde offentliggjort, hvad det betegnede som hundreder af interne dokumenter om de israelsk-palæstinensiske fredsforhanmdlinger i de sidste 10 år

– Vor tiltro er først og fremmest til Gud og til vort folk og os selv om, at vi er på rette spor for at få vort folks rettigheder tilbage, sagde Abbas.

I et af dokumenterne har Abbas sagt, at han erkender, at den palæstinensiske drøm om tilbagevenden af millioner af palæstinensiske flygtninge til deres tidligere land i Israel er urealistisk.

Hans rivaler i Hamas betegner dette som forræderi.

Palæstinensisk politi tvang for anden dag i træk en protesterende menneskemængde tilbage fra Al Jazeeras Ramallah-kontor. Flere af demonstranterne afbrændte Al Jazeeras logo.

Palæstinensiske embedsmænd har anklaget Al Jazeera og Qatar – der er hjemsted for TV-stationen- for at have indledt en smædekampagne mod Abbas. Medarbejdere af Abbas har draget pålideligheden af nogle af dokumenterne i tvivl og siger, at citater er blevet taget ud af deres kontekst

I sin tale til menneskemængden i Ramallah sagde Abbas:

– Vi vil drage til Jerusalem – en million martyrer.