Efterår og hyggetid

Så er efteråret for alvor kommet til Danevang – uha da, sikken blæst.
Det er godt, vores huse er hule indeni, så der er ly for vinden – og dejligt at kunne tænde for varmen – for min del i pejsen, der pt. laver det herligste fyrværkeri med gnister og brag, da den bliver fodret med fyretræ – hvilket der som bekendt, er en del knaster og harpiks i. Det er med at holde gnist-gitteret på plads, ellers kan de små gløder springe rigtig langt og forvolde skade.
Den er ellers tiltrækkende – ilden – med de slikkende flammer der roligt, men sikkert, æder sig gennem træstykkerne.

Forleden aften sad jeg og nød ilden sammen med min datter på 10 år. Hun sagde efter lidt tid: ”Mor, flammer står aldrig stille, de bevæger sig altid lidt.” Det sad vi og funderede lidt over og kom frem til, at selv på et lille stearinlys der måtte være placeret helt i læ, bevæger flammen sig en anelse. Der er jo nok en eller anden forklaring på det, men i min lægmandstanke er det blevet et symbol på, at Helligånden, som jo netop kom over diciplene som flammer, altid bevæger sig – også når vi synes Han måske er ”brændt ud”. Hvis flammerne i min pejs er ved at dø ud, kan det skyldes flere ting, men de to jeg vil fremhæve her er, for lidt ilttilførsel eller mangel på brændbart materiale. Tilføres en af de to, vil flammerne helt automatisk blusse op igen og give varme og hygge.
Når jeg ikke synes, Helligåndens flamme brænder tydeligt i mit liv, kan det så skyldes for lidt ilt og for lidt brændbart materiale?
Jeg tror det af og til – uden at det skal forståes, som om vi selv kan præstere os til Helligåndens ild. Den er tak og lov en gave fra Gud, givet i nåde, men jeg tror nogle gange, jeg selv kan hindre ilden i at få ordentlig fat og sprede den varme og hygge, som var tiltænkt fra fyr-mesteren…

Hvad så med gnistgitteret, hvor kom det ind i billedet….. tja, det ved jeg ikke, men det er rigtig smart, når jeg helst ikke vil have brændte huller i mit tæppe, eller det der var værre – men tror jeg vil blive bedre til at huske på at fjerne mit personlige gnistgitter – for Helligåndens ild forvolder ikke skade når gnisterne springer.
Af Dorthe Klit