Israels tidl. præsident dømt til 7 år for sex-misbrug

En af Israels mest omdiskuterede retssager er nu slut, efter at  landets
Højesteret har idømt tidligere præsident Moshe Katsav syv ås fængsel for
sexforbrydelser.

Mange ånder lettet op. I årevis har befolkningen afventet udfaldet af
denne retssag, der var som et nagende sår og kastede en skamplet på
landets dagligdag. Spændingen er udløst – og mange siger, at det er den
rette straf for en mand, der har kastet snavs over sit embede
 
Nogle synes, at strafudmålingen er for lav, og hovedanklageren, der blot
kendes som “A”, ønskede en højere straf. Det var hende, der brød
tavsheden om hans sexovergreb mod kvindelige sekretærer og fik ham
stillet for en domstol..
 
Hendes sag stammer tilbage, fra da Katsav var turistminister, men siden
har andre klaget over ham, da han blev landets præsident.
 
Sagen medfører, at andre kvinder, der føler sig udsat for sexovergreb på
deres arbejdspladser, nu tør stå frem om dette – og dommen giver
samtidigt et vink til mænd
om at afholde sig fra at misbruge deres stillinger.
 
Katsav, der blev fulgt til retssalen af sin kone, Gila, hvem han holdt i
hånden, og  et stort opbud af famlimedlemmer, smilede ved
retshandlingens start, men smilet blegnede, da dommen blev forkyndt.
Kendelsen var ensstemmig fra de tre Højesteretsdomere Miriam Naor,
Edna Arbel og Salim Joubran.
 
Katsav havde appelleret en tidligere kendelse og domfældelse ved en Tel
Aviv distriksts-
domstol, men Højesteret afviste dette. Selv har Katsav hele tiden sagt, at
han er uskyldig
 
Men de tre Højesteretsdommere iturev Katsavs påstande og argumenter i
hans appel. 
 
Katsav blev dømt for at have forøvet voldtægt af “A” i 1998, da han var
turistminister, og at have forbrudt sig seksuelt mod en anden kvinde
efter at han var blevet præsident.
 
I marts iår blvev han idømt syv års fængsel, som han appellerede,
hvilket nu er afvist
 
En af de tre Højesteretsdommere var oprindelig stemt for at give Katsav
fem års fængsel, men  enedes senere med sine kolleger om en
strafsumåling på syv år.
 
I deres enstemmige dom, der er på 249 sider,  udtaler dommerne
 
– En dyb tristhed har sænket sig over Israel, nu det er blevet slået fast,
at en tidligere minister, vicestatsminister og præsident har begået
sådanne handlinger. Det er meget vanskeligt at se en mand, der gjorde
tjeneste som et statssymbol gå i fængsel.
 
Fængselsstraffen for den 66-årige Katsav ventes at begynde  den 7.
december.  
 
                                             Tabte privilegier
 
Moshe Katsav vil miste alle de privilegier som staten gav ham som
præsident.
 
Blandt disse var:
 
En chauffør på heltid
En Audi AS bil
Kontorhold
En månelig tildeling på 1000 shekler for gæster
Avishold
Delvis betaling af telefon- og mobiltelefon-udgifter 
Delvis betaling for vedligeholdelse af hans privatbolig i Kiryat Malakhi
 
Katsav vil imidlertid fortsat modtage en statspension på ca. 49.000
shekler månedligt.