En religiøs vejrudsigt

Denne bog er en religiøs vejrudsigt og giver et overblik over, hvordan fronterne står på det religiøse område.
Morten Thomsen Højsgaard er ph.d. i religionssociologi og en god iagttager og fortolker af tidens forskellige måder at tro eller ikke tro på. Hans beskrivelser er rammende, så man igen og igen tænker ”ja, det er lige netop sådan, det er.” Samtidig er alt forklaret, så det er let at forstå, og sproget er enkelt og letflydende og med gode og præcise formuleringer.

Holdningen i den brede befolkning er, at ”tidens tro er blevet til religion a la carte.” ”Tag, hvad du selv har brug for, og lad resten være (…) Det skal bare føles rigtigt, opleves som en forbedring, give dig et bedre og friere liv.” De fleste bruger troen ligesom Google: ”Der er en hel masse på lager, men vi bruger kun det, vi selv søger efter, når vi i øvrigt har behov for det eller har tid til det.” Og: ”Det betyder ikke ret meget, hvor vi finder det, vi søger. Bare vi finder det uden for meget besvær – og at det virker.”

Der henvises til undersøgelser, som viser, at det går stærkt tilbage for troen i Danmark. 38 procent betegner sig selv som ikke religiøse, 34 procent har fundet deres egen måde at være religiøs på, kun 4 procent forsøger at indrette deres hverdag efter den religiøse tradition, de står i.
60 procent tror, der findes sandheder i mange forskellige religioner, kun 10 procent mener, at kristendommen er den eneste sande religion. Kun lidt flere end hver tredje vielse (35,4 procent) sker i folkekirken. I Københavns Stift er det under halvdelen, der bliver døbt (46,1 procent).
63 procent synes, at det vigtigste ved påsken er familiesamværet, kun 7 procent synes, at det vigtigste er Jesu død og opstandelse.

Troen møder direkte modstand fra aktive ateister, og flere af dem er begyndt at organisere sig i ateistiske foreninger, som det oplyses, at vi har syv af i Danmark. Ateisterne mener, at al religion strider imod fornuften og videnskaben og skal bekæmpes som naivitet og overtro.

Inden for folkekirken er tendensen blandt de toneangivende, at Bibelen skal tilpasses den verdslige videnskab og ikke tages for pålydende, ”for vi er jo fornuftige mennesker i vore dage, der ikke kan tro på hvad som helst.” De fordrejer kristendommen til blot at handle om, hvordan vi kan lære at leve et godt liv og have det rart med hinanden.

Samtidig er der dog stadig inden for folkekirken en lille gruppe, som holder fast i, at ”livet må indrettes efter, hvad Gud og kirkefædrene har fortalt os (…) for der findes faktisk en oprindelig og virkelig sandhed, som er større end vores aktuelle menneskelige erfaringer.”
Som repræsentanter for denne gruppe nævnes bl.a. Henrik Højlund, Flemming Baatz Kristensen, Hans Ole Bækgaard og Jens Ole Christensen.

I det hele taget sætter Morten Højsgaard Thomsen navne på, hvem der er at finde inden for de forskellige grupper.
Blandt dem, der sætter deres tro sammen som de vil, nævner han bl.a. Sanne Salomonsen og Joan Ørting; som eksempel på aktive ateister nævner han bl.a. Kamal Qureshi, Dennis Nørmark og Michael Rothstein; og som eksempel på tilpasningsteologer i folkekirken nævner han bl.a. Thorkild Grosbøll, Svend Andersen og Kjeld Holm.
Det er modigt gjort at sætte navne på, men også godt, for det dokumenterer Morten Højsgaard Thomsens teorier og gør de forskellige trosmåder konkrete.

Beskrivelsen af den folkekirkelige situation fylder ca. en fjerdedel af bogen. Men der er en verden af (kristen) tro uden for folkekirken, nemlig i frikirkerne og den katolske kirke. Oversigten over troen i Danmark er ufuldstændig, når de ikke er med. Det svarer vel til en oversigt over vejret i Danmark, men uden Bornholm.
Det skal dog ikke afholde nogen fra at læse bogen, for størstedelen af den handler om de generelle tendenser i tiden, der udfordrer den kristne tro, og som vi derfor har tilfælles uanset kirkeligt ståsted.

Morten Thomsen Højsgaard: Den tredje reformation
184 sider • 199 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag