“Hizbollah har 45.000 missiler indsmuglet fra Iran og Syrien”
– Hizbollah har 45.000 missiler – uden libanesiske lederes kendskab, afslører den fremtrædende israelske efterretningsmand, general (af reserven) Amos Gilad.Gilad – chef for det israelske forsvarsministeriums bureau for diplomati og sikkerhed – har oplyst dette i et interview med den kuwaitiske avis, “Al-Rai”.
– Hizbollah er blevet til en velbevæbnet, uafhængig enhed, som udgør en trussel mod Israel, siger Gilad, uden libanesiske lederes viden om denne udvikling. Dette har skabt et vacuum for en ny enhed – et “Hizbollastan”.
Ifølge Gilad har denne ekstremistiske organisation indsmuglet våben uden tilladelse fra libanesiske myndigheder.
Om Irans atomprogram sagde han, at det er en top-udfordring mod Israel og verden, og han beskyldte Iran for at have til hensigt at bruge dets atomstrategi ikke blot mod Israel men også mod arabiske regimer og Golf-nationerne.
Han gav udtyrk for sin tiltro til, at demonstranterne mod styret i sidste instans vil tvinge præsident Bashar Assad til at standse volden og udføre reformer.
– Israel ville indgå en fredsaftale med Syrien, hvis Damascus ikke samarbejdede med terroristgrupper, sagde Gilad.