Debat

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.

Jesus siger det på denne måde: ”Ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham” – det gudskabte menneske på sin rigtige plads med liv og håb. Kan vi hente det andre steder, fx i åndsfrihed og demokrati? Historien viser, at det aldrig er lykkedes.
Elendighedens førstehjælp er, når gudsfolket stivner i selvlavet gudstro, fx: Gud elsker os, og hans kærlighed er så stor, at uanset, hvordan vi lever, er vi hans – altså Gud velsigner mig og mit begær, så jeg er frikendt, skulle jeg endog vælge homoægteskab.
Nej, som Moses ophøjede slangen, må Jesus ophøjes, så du menneske kan få hans syndsforladelse og blive født af ham til et nyt liv som hans får. Han er hyrden, og det er ledelsen til liv i overflod: Her trives familien; her værner vi om hinanden; her kan vi have trygge fællesskaber; her formes taknemmelighed og lovsang. Styret indvendig fra – af hans ånd, liv og fred. Husk modsætningen: Jeg skal styre de andre, så mit begær ikke trues, men kan trives fuldt ud, om så midlerne til styring er fascisme, socialisme eller gudgivne religiøse opfattelser, som er hjulpet på vej af demokrati og blind velvilje.
Altså: det gudskabte menneske lykkes kun på knæ for Jesus til hans nyskabelse. Det er vores jordiske vilkår!
(Forkortet, red)
Flemming Andersen
Draget 49
9700 Brønderslev

Kirkens største udfordring i Danmark er seksualmoralen, skriver redaktør Henrik Nissen i sin leder i Udfordringen den 1. marts. Jeg kan kun sige: Gid det var så vel! Vist er seksualmoralen (eller manglen på samme) et stort problem i det danske samfund (og efterhånden desværre også i kirken), men hvis det var det største problem, så ville det ikke være så vanskeligt at løse. Nej, problemerne med seksualmoral, mammondyrkelse, social elendighed, og hvad ellers nævnes kan, er kun symptomer på det som er kirkens egentlige problem, nemlig at den langt hen ad vejen har mistet kontakten til sin Herre.
Hvis vi som kristne enkeltpersoner og fællesskaber ikke lever i et nært kærlighedsfællesskab med den treenige Gud, bliver vores moral ikke andet end moralisme og vores sociale engagement ikke andet end aktivisme. Lever vi derimod i fællesskab med Ham under Hans Ånds vejledning, vil moralske problemer aldrig nå at vokse sig store, for så vil vi straks handle på en kærlig formaning om at ændre adfærd. Lad os derfor flytte vores fokus fra symptomerne til ondets rod og af al magt råbe det ud fra tagene (som Henri Nissen da også har gjort i mange tidligere ledere) at kristendommens hovedanliggende er kærlighedsrelationen til Gud og hverken seksualmoral eller socialt engagement (skønt begge dele vil være naturlige følger af at Guds kærlighed får tag i os).
Nikolaj Hartung Kjærby
Storegårdsvej 36, Brønshøj

Den 20. februar var kirkeminister Manu Sareen og biskop Kresten Dreyergaard i Cafe Stiften til en debat om kirkens forhold.
Her sagde jeg til Manu Sareen: ”Regeringen vil nu tvinge kirken til noget, der både strider imod naturretten og imod Det Nye Testamentes teologi. Men det ender ikke der. Visse organisationer bliver ikke tilfreds, før modstand imod homoseksualitet bliver forbudt og gjort kriminel”.
Manu Sareen svarede hertil: ”Jeg tager ikke teologisk stilling til dette, det overlader jeg til biskoppen ( biskopperne ).
Derefter sagde Kresten Dreyergaard: ”NES har ret i, at der i Bibelen ikke står noget om, at homoseksuelle har ret til at blive viet i kirken” (Læg mærke til, at Dreyergaard her manipulerer. Bibelen siger klart, at homoseksualitet ikke kan anerkendes i Kirken).
Dreyergaard fortsatte: ”Hvis man var katolik, så ville man sige, at kirken ejer ægteskabet, og bestemmer over det, men her hos os er det staten, der ejer og bestemmer over ægteskabet, hvilket vi retter os efter”. (Denne udtalelse er jo i virkeligheden en rigtig god anbefaling af den katolske kirke).
Svaret viser, at Kresten Dreyergaard er en agnostiker, det vil sige en person midt imellem en kristen og en ateist. (Men Dreyergaard formår sandelig dygtigt at underholde en forsamling med små anekdoter ).
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV

“Hvad er vigtigst 2,5 milliarder eller en dag til bøn, eftertanke og samvær?” Det spørgsmål stiller biskop over Aalborg Stift Henning Toft Bro. Ikke fordi han selv er i tvivl. Men.
Nu er Store bededag ikke, hvad den var engang. Den blev indvarslet aftenen før ved ringning med kirkens største klokke – stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt (og ædru) i kirke, som forordningen krævede. Man skulle faste indtil gudstjenesterne var afsluttede og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags verdslig forfængelighed.
De store helligdage jul, påske, pinse og Kristi himmelfartsdag står stærkt i vores bevidsthed. Det samme kan ikke siges om Store bededag. Den er der bare. Hvorfor ikke flytte den til den “nationale helligdag”, Grundlovsdag, 5. juni? Vi ville dermed blive mere bevidste om, hvad vort land bygger på, nemlig kristendommen, som Grundloven også hviler på.
Det er nok værd at takke Gud for på “Grundlovsbededag”. Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76, 1.tv.
9210 Aalborg SØ

Ligesom videnskaben i disse år beskriver for alverden, sådan beretter Bibelen også, at der skal ske bemærkelsesværdige tegn på himlen.
I disse dage fra den 10. – 15. marts er der efter solnedgang over Danmark aktuelle tegn på den vest-sydvestlige himmelbue. De to meget lysstærke planeter, Venus, der er gudinde for kærlighed og skønhed, og Jupiter, der er planeternes herre, lysets, tordenens og regnens hersker. Sammen udgør de et tegn på himlen – et heteroseksuelt par, der holder et himmelsk stævnemøde.
Kirkeministeren beretter, at han har svært ved at forstå himlens Gud, måske fordi han opkaster sig selv til herre over både Bibelen og kirken. Hvis kirkeministeren i sin narcissistiske situation ikke fortsat foretrækker at være både ”blind og døv” for troens og Kirkens fremtid, får han med dette usædvanlige himmeltegn en ny chance og vejledning om, at heteroseksuelle har fortrin i skaberordenen.
Johannes Kirk Søndergaard, Enebærparken 146,
6000 Kolding

I mange år har jeg kendt David Hathaway fra England. Han havde fået kald til at bringe Bibler ind i kommunistiske lande, og det medførte bl.a. en længere fængsels straf for ham i det daværende Tjekko-Slovakiet. I dag virker han som evangelist i mange af de tidligere kommunistiske lande, og han har netop gennemført to store evangeliske kampagner i Israel med tilladelse fra myndighederne.
Hans seneste blad “Profetisk Mission” er netop udkommet. Alle med interesse for verdens begivenheder i forhold til Bibelens profetier – og ikke mindst i forholdet til Israel og bygningen af det nye tempel, som formodentlig snart vil stå færdigt på Tempelpladsen i Jerusalem, uden at det bliver nødvendigt at fjerne en af de to moskeer, som allerede findes der.
Hans forståelse for Bibelens profetier og den politiske situation i verden bevirker, at alle kristne med interesse for dette, bør læse hans seneste blad.
Hans Kristian Neerskov
Dyssegård