Min mand blev henrettet af Saddam Hussein
Enken Hamaraa har ikke flere tårer tilbage. Men måske håb.
Nu er Mission Øst ved at bygge huse til enker
og deres familier i NordirakDen danske nødhjælpsorganisation Mission Øst er forblevet i Irak trods de mange blodige konflikter. I den nordlige del af landet hjælper de kristne nødhjælpsarbejdere forfulgte kurdiske familier med at få det hjem, de aldrig har haft. Af Ruth Dyer
I 1988 angreb Saddam Hussein tusindvis af uskyldige kurdere i det nordlige Irak under en blodig militærkampagne. I landsbyen Ekmala blev flere end 70 mænd og deres familier hentet af diktatorens hær en augustdag, da morgensolen var ved at bryde frem.
Den morgen blev Hamaraa Ali Mohammad, hendes mand og deres otte børn ført til Nazarke-borgen af Saddam Husseins soldater. På borgen blev de tilbageholdt i tre dage uden mad og drikke. De mælkeflasker, Hamaraas små børn havde i hænderne, blev revet fra dem. Kort efter begyndte soldaterne at torturere de kurdiske mænd. Cementblokke blev smidt mod mændenes hoveder. De blev sparket, slået og bidt.
Da de tre dage var gået, blev familierne flyttet til en militærlejr i byen Salamia. I lejren kunne de i det mindste få mad. En vagt råbte familierne op. Hver familie fik to stykker brød og et hårdkogt æg til deling. Hamaraa delte ægget i små stykker og gav dem til sine børn. Spædbørnene fik nogle få dråber mælk. Efter måltidet blev alle familier skilt fra hinanden.
Efter måltidet blev Hamaraas mand bagbundet og anbragt i et rum sammen med de andre kurdiske mænd. Gennem et vindue kunne Hamaraa se dem sidde på rad og række med bind for øjnene. Hamaraa får tårer i øjnene, men hun fortsætter sin fortælling:
– Da vi havde fået et kort glimt af vores mænd, blev de ført ud af rummet. Vi hørte lyden af et gevær. Ingen af os så nogensinde vores mænd igen
Hamaraa bøjer sit hoved. Jeg kan kun se hendes hvide slør, men jeg kan mærke hendes smerte. På en enkelt dag mistede Hamaraa sin mand og hendes otte børn deres far. På Saddam Husseins ordre blev flere end 70 familier fædreløse.
Hamaraa og hendes børn måtte blive i militærlejren i to år efter henrettelserne. Hver gang de ville uden for lejren, skulle de bede vagterne om en papirstrimmel med en tilladelse. Hvis vi brød udgangsforbudet, blev vi slået, mens resten af familien blev forhørt og måske også slået, fortæller Hamaraa. Hendes tårer er forsvundet, men hadet til soldaterne brænder stadigvæk i hendes mørke øjne.
Efter to år i fangenskab blev Hamaraa og hendes børn tvunget til at bo i en flygtningelejr i nærheden af byen Mangesh. Det var blevet vinter, men Saddam Husseins mænd bekymrede sig ikke om kulden. De anbragte kvinder, børn og ældre på den nøgne jord. Familierne fik ikke andet end et plastikdække til at holde regnen og sneen væk. I lejren sov Hamaraa og hendes børn tæt ved en kilde. Takket være det rene vand overlevede den kurdiske familie endnu et år på flugt.
I foråret 1991 gjorde kurderne oprør mod Saddam Husseins regime. Hamaraas familie flygtede til den tyrkiske grænse for at komme i sikkerhed. I en flygtningelejr ved grænsen fik de mad, medicin og telte af amerikanske og britiske styrker. Da Kurdistan blev befriet, kunne Hamaraa og hendes børn endelig vende tilbage til deres hjemland. Mange, især børn, vendte aldrig tilbage fra grænsen. De døde af diarré og kulde, mens flere af deres legekammerater blev slået ihjel af landminer.
Alle Hamaraas børn overlevede. Jeg takker Gud for at beskytte os. Alle de børn, der kom på hospitalet, kom tilbage i kister, husker Hamaraa.
Da Hamaraa og hendes familie kom tilbage fra grænsen, var deres eneste mulighed at slå sig ned i Mangesh igen. Deres hus i Ekmala var blevet jævnet med jorden. Uden husly var det umuligt for familien at vende tilbage til deres hjemby. Men i midten af 1990erne blev Hamaraas hus genopbygget af en lokal hjælpeorganisation. I mellemtiden har hendes to ældste sønner stiftet familie, så i dag må de tre familier deles om et lille hus med tre værelser.
For at give irakiske kurdere som Hamaraa og hendes børn et bedre liv bygger Mission Øst i øjeblikket huse i landsbyen Ekmala. Mission Øst vil gerne give endnu flere hjemløse familier et hjem som det, vi danskere tager som en selvfølge. Et hjem med rindende vand, elektricitet og potter og pander i køkkenet. Altsammen for at give familerne en god start, så de kan genopbygge deres liv og med tiden deres land.
– At få et hus er en drøm, der nu bliver til virkelighed. Vi har levet et liv i frygt og på flugt, så for os betyder et hjem alt, slutter Hamaraa.
