Sagaen om de “illegale” immigranter til Israel

Et af de mest fascinerende kapitler i Israels historie er sagaen om de titusinder af
jødiske flygtninge, der i tiden omkring landets oprettelse som en jødisk stat flygtede fra den nazistiske holocaust i Europa – og så kom i britiske interneringslejre ved ankomsten til det daværende Palestina.
Mest kendt af disse lejre er Atlit – en gammel fæstning, beliggende lidt syd for Haifa, der i den britiske manddattid 1917-48 først var britisk militærlejr og siden fungerede som interneringslejr for jøder, der ville immigrere til landet.

Det var skæbnessvangre dage. Jøderne ville til det land, der i maj 1948 blev proklameret som staten Israel, og englænderne ville holde dem ude for ikke at udæske araberne. .

Sagaen om denne “ulovlige” indvandring er aldrig blevet helt fortalt, men den omhandler 122.000
jødiske immigranter, der kom hertil og kæmpede for at den jødiske stat kunne oprettes.

Blandt immigranterne var ikke blot overlevende fra nazistiske koncentrationslejere og andre ofre for holocaust, men også en strøm af indvandrere fra arabiske lande.

Mange af disse indvandrere satte livet på spil.for at nå deres mål, hvortil de kom over land, med fly eller søværts – i 92 både og skibe.

Atlit interneringslejren var af englænderne i tiden 1939-48 omdannet til et fængsel for jøder, ikke mindst overlevende fra nazistiske forfølgelser. De befandt sig påny bag pigtråd , vagttårne og bevæbnede vagter, men denne gang på Israels Lands jord. De viste stort mod og udholdenhed, og for nogle år siden blev der på Atlits område oprettet et museum, der fortæller deres heroiske historie.

Omkring 50.000 israelere og mange udlændinge gæster hvert år dette sted, hvor de kan opleve immigranternes sindstilstand over påny at være i interneringslejr så kort tid efter at være undsluppet nazistiske udryddelseslejre.

Et stort antal israelere vil mindes den dristige militæroperation, i oktober 1945, udført af Nahum Sarig og den unge Yitzhak Rabin – senere Israels statsminister – der befriede 208 fanger.

I 1946, da briterne ville udvide interneringslejrenes kapacitet, beslutted de at udvise “overskuds”-flygtninge til Cypern, hvor der blev oprettet lignende lejre som dem i Palestina.

52.000 jødiske flygtninge, heraf 6000 børn, blev tvangsforflyttede til Cypern, hvor de blev udsat for yderligee fornedring og prøvelser, indtil de kunne vende tilbage til det land, der var deres mål

Atlit-lejren fortsatte som interneringslejr indtil afslutningen af den britiske mandatperiode i 1948.

På dette sted ses nu et skib, nylig erhvervet, af samme størrelse og udseende som de, der blev brugt til at transportere immigranterne til Israel.

Det er en traumatisk oplevelse at opleve Atlit, men et besøg her vil give historien om Israel et yderligere perspektiv.