Ny situation i Mellemøsten

Nu bejler Iran til LibanonEn ny situation er ved at opstå i Mellemøsten, efter at Iran er begyndt at bejle til Libanon bl.a. ved at tilbyde at bygge en dæmning nær landsbyen Tannourine i, hvad der betegnes som “den kristne højborg” i Libanon.Bladet “New York Times” bringer historien om dette på avisens forside i dag.

Længere mod syd, i en forstad til Beirut, har iransk “storsindethed” fremmet genopbygning af områder, der blev ødelagt under Den anden Libanonkrig for seks år siden..

Avisen skriver, at lederen af den ekstremistiske Hizbollah-organisation, Hassan Nasrallah, ved en festlig sammenkomst på stedet sagde:

– På samme måde som vi fik våben og andet stof, kom der også penge. Alt dette er opnået ved midler fra Iran.

Irans interesse i at støtte Libanon økonomisk på et tidspunkt, da dets egne finanser er presset af
sanktioner, er en antydning af Teherans bekymring over, at den syriske leder, Bashar Assad, står for fald. Iran forlader sig på Syrien som en bro til den arabiske verden og som en strategisk partner ved konfrontationen med Israel.

.”New York Times” skriver, at de arabiske opstande har rystet Irans opfattelse, ikke mindst at Assad efter 14 måneder forløb endnu ikke har været i stand til at overvinde opstanden mod ham.

Politikere, diplomater og politiske analytikere siger, at Irans bejlen til Libanon er udtryk for, at Teheran bestræber sig på at finde en erstatning for dets nærmeste arabisk allierede. Udover at finansiere offentlige projekter prøver Iran også at opnå nærmere kontakt ved kulturelle, militære og økonomiske aftaler.

Udfordringen er, at mange libanesere – inkl. Tannourines indbyggere – vrider sig ved en sådan omfavnelse. De opfatter Irans gestus ikke som udtryk for god vilje, men som en snigende kulturel og militær kolonisering.