Børn bliver jaloux på mobilen

Med smartfones og mobile netværk kan vi hele tiden ’være et andet sted’. Men børn kan føle ensomhed, vrede og jalousi, selv om de sidder sammen med forældrene.
Merethe C. Moe fra organisationen Barnevakten i Norge frygter, at mange også i løbet af sommerferien føler sig ’alene sammen’. Vi kan sidde sammen – men foran hver sin skærm. – Det at lade være med at bruge mobilen eller nettet, når vi er sammen med børn, er noget, vi må bestemme os for, siger hun.
Andre frygter, at situationen med de ’fraværende’ voksne forringer børns evne til medfølelse med andre, fordi ’Empati kræver både tid og tilstedeværelse’.
Barnevakten møder årligt op mod 50.000 voksne og børn og hører derfor ofte, at ’Mor sidder altid på Facebook’, fortæller Merethe C. Moe ifølge KPK.
Bodil