Styr på slanterne i 25 år

Specialkonsulent Carl E. Kristensen, Randers, har 15. august 25-års-jubilæum i Kristelig Fagbevægelse. I alle 25 år har han arbejdet i Kristelig Fagbevægelses Økonomiafdeling.
Som specialkonsulent har han mange jern i ilden. Han arbejder med skat, moms, forsikringer og står for økonomitip til kunderne via nyhedsmails og Krifa Magasinet.
Carl E. Kristensen er uddannet merkonom i regnskab, registreret revisor og har tidligere arbejdet som revisor i Salling og Thy.
/sl