Underskrifter for udsatte børn

Blå Kors Danmark kræver behandlingsgaranti for børn fra misbrugsfamilier. Har startet underskriftsindsamling.
Organisationen kræver, at loven ændres, så børn og partnere til personer med alkoholproblemer får ret til hjælp. Over 6.000 borgere har allerede bakket op om kravet med deres underskrift.
– I dag er den, der drikker, dækket af en behandlingsgaranti, men de pårørende har ikke ret til hjælp, selv om de ofte lider i mange år, oplyser generalsekretær Christian Bjerre.
Det er muligt at skrive under på hjemmesiden næstehjælp.dk. Underskriftsindsamlingen løber til udgangen af november, hvorefter kravet vil blive præsenteret for Folketing og Regering.
/sl