Netanyahu tog chance med sin ‘Røde linje’ tale i FN
Statsminister Binyamin Netanyahu viste igår i FN, hvor han mener, at der er en rød linje for Irans atomprojekt og tog hermed en chance, hvad angår verdens opfattelse af situationen.
I nogle kredse siges det, at han overspillede sine kort ved at tale til FN’s generalforsamling, som om hans tilhørere var en flok retarderede skoleelever, mens andre mener, at det måske var hans livs tale, og at han fik vækket verden fra dens vankelmodighed over for en iransk atombombe.
Det er USA, som har det store ord i denne sag. Og Det hvide Hus’ reaktion på den israelske regeringschefs tale er, at USA har samme mål som Israel om at forhindre et atom-Iran, men at Washington stadig modsætter sig Netanyahus pres for en rød linje.
Da Netanyahu på talerstolen viste et billede af en bombe og med en tuschpen trak en rød linje for den afgørende fase af fremstillingen af en atombombe, var det, som om man blev sat 37 år tilbage, da Israels daværende FN-ambassadør Haim Herzog i 1975 – også med en dramatisk effekt – foragteligt sønderrev en FN-resolution om, at “zionisme er en form for racisme”.
Billedet, som Netanyahu viste, forekom, som om det var taget fra en amerikansk “comic” bog eller en Walt Disney tegning.
Netanyahu sagde, at det er meget sent at standse den iranske atomtrussel, og at “røde linjer ikke fører til krig, men forhindrer krig”.
Hans tale var en blanding af fremragende engelsk, en poleret fremlæggelse og teater.
Talen menes ikke at ville få reel betydning, fordi der nu forestår en ny runde af sanktioner mod Iran, og man vil se, hvordan disse virker, før man (læs: USA og Israel. red.) tager et videre skridt.
– Det er ikke bare Israels fremtid, der er på spil – det er verdens fremtid, sagde Netanyahu.
Reaktionerne i Israel på Netanyahus tale kom omgående.
Den palæstinensiske fredsforhandler, Saeb Erekat, der er medlem af den palestinensiske delegation til FN, sagde, at Netanyahus tale viser, at han ikke har noget ønske om fred.
– Netanyahu taler ikke om fred, og han agter ikke at skabe fred, sagde Erekat.
Den israelske oppositionsleder, Kadima-partiets formand Shaul Mofaz, sagde:
– Netanyany viste en nydelig tegning, men det lykkedes ham ikke at tegne et effektiv international vejkort for at standse atomprogrammet. Problemet er ikke at vente på næste vår eller sommer, men er i den kendsgerning, at Vesten distancerer sig fra Israel under Netanyahus ledelse. Det drejer sig nu om at opnå enighed om denne røde linje, via diskret koordinering med USA. Ensidigt at drage en rød linje begrænser Israels manøvreringsområde og isolerer truslen som et jødisk problem, snarere end et globalt.
Formanden/forkvinden for det israelske arbejderparti, Shelly Yachimovich, sagde:
– Røde linjer opnås ikke ved en tegning vist fra en talerstol, men i lukkede rum og via samartbejde og genoprettelse af tiltro mellem os og vores vigtigste allierede, USA.
Meretz-pariets formand/forkvinde, Zahava Gal-On, beskylte Netanyahu for at bruge fiduser og trick som redskab til at intimidere, i stedet for at tale med præsident Barack Obama.
Knessetmedlem Arieh Eldad (Den nationale Union) sagde, at Netanyahus tale var tænkt som en pacificcering af palæstinenserne for at opnå det internationale samfunds støtte om Iran, og at det er klart, at verden ikke vil løfte en finger for at standse Irans atomprogram.
– Netanyahu bortødsler kostbar tid, sagde han – han blot taler i stedet for at slå til.
